fuldtid
Afdelingsleder til anlægs- og procesteknologi ved ARC
Vil du stå i spidsen for driften og udviklingen af avanceret sorteringsteknologi og samtidig lede en afdeling med stor betydning for den grønne omstilling? Hos ARC søger vi en fagligt stærk og relationsskabende afdelingsleder med ansvar for anlægs- og procesteknologi, herunder IT-systemer og produktionsdata på vores kommende sorteringsanlæg.
Om stillingen
Som afdelingsleder får du det overordnede ansvar for at sikre optimale rammer for anlæggets rådighed, performance og driftssikkerhed. Du skal sikre, at anlægget drives økonomisk, sikkerheds- og miljømæssigt forsvarligt, og du får en central rolle i både den daglige drift og den langsigtede udvikling. Stillingen indebærer tæt samarbejde med både interne funktioner og eksterne interessenter, herunder ejerkommunerne.
Du bliver ansvarlig for at koordinere aktiviteterne omkring sorteringsanlægget og sikre en effektiv ressourceudnyttelse i afdelingen, herunder vagtplanlægning og den samlede personaleledelse. Du får ansvar for budget, økonomiopfølgning og rekruttering samt for at sikre, at der foreligger og følges op på vedligeholdsplaner for både anlægget som helhed og for det enkelte udstyr.
Derudover skal du sikre, at anlægget overholder gældende lovgivning og myndighedskrav, og du får en aktiv rolle i miljø- og arbejdsmiljøarbejdet. Du vil fungere som hændelsesansvarlig ved driftsmæssige hændelser og bidrage til opfølgning på garantier samt sikre, at nødvendige service- og driftskontrakter er på plads. Arbejdet indebærer også vedligeholdsplanlægning og optimering i tæt samarbejde med drifts- og fagkoordinatorer samt planlægning og koordinering af løbende rengøring af anlægget. En vigtig del af opgaven er samtidig at sikre systematisk opfølgning på planer, mål og resultater.
Faglige kvalifikationer
Vi forestiller os, at du har en teknisk uddannelsesbaggrund som maskiningeniør, erfaren maskinmester eller tilsvarende. Du har enten en lederuddannelse eller solid erfaring med personaleledelse og har opnået en stærk teknisk og procesfaglig forståelse gennem dit arbejdsliv.
Det er væsentligt, at du har et godt kendskab til affalds- og genanvendelsesbranchen og erfaring med vedligeholdsteknik og optimering af tekniske anlæg. Derudover har du erfaring med udbud, indkøb samt kontrakt- og garantistyring. Du arbejder sikkert i IT-systemer og har erfaring med dataopsamling, rapporteringsværktøjer og dokumentationssystemer.
Personlige kompetencer
Som leder er du dynamisk og initiativrig og formår at skabe fremdrift og resultater. Du har lyst til ledelse og trives med at tage ansvar, organisere og koordinere opgaver samt skabe løsninger gennem samarbejde. Du kan arbejde med komplekse problemstillinger og samtidig kommunikere klart og præcist både mundtligt og skriftligt.
Du er en stærk samarbejdspartner, der prioriterer vidensdeling og åben kommunikation, og du har en god forretningsforståelse. Samtidig er du omstillingsparat og arbejder struktureret og systematisk i din tilgang til opgaver og udviklingsarbejde.
Vi tilbyder
Hos ARC bliver du en del af en organisation med en central rolle i den grønne omstilling. Du får en alsidig lederstilling med stor faglig bredde, gode udviklingsmuligheder og mulighed for at sætte dit præg på fremtidens ressourcehåndtering.
Løn og vilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst. Send din ansøgning via linket i annoncen – vi modtager ikke ansøgninger på mail eller papir på grund af persondatareglerne.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at henvende dig til driftschef, Claus Barslund på tlf. 20334828 eller mail clba@a-r-c.dk.