Afdelingsleder søges til Botilbuddet Lisbjerghus i Center for Specialpædagogiske tilbud til Voksne (CSV)

fuldtid
Afdelingsleder søges til Botilbuddet Lisbjerghus i Center for Specialpædagogiske tilbud til Voksne (CSV)
  • Aarhus Kommune
  • 8200 Aarhus N

Vil du lede et botilbud og være med til at sætte faglig retning for en recovery-orienteret praksis på voksenhandicapområdet, hvor borgernes håb, drømme og livsmestring er i centrum? Så er afdelingslederstillingen på Lisbjerghus noget for dig!
 

Om jobbet:
Center for Specialpædagogiske tilbud til Voksne søger pr. 1. november 2025 en tydelig og handlekraftig leder, der har lyst til at videreudvikle Botilbuddet Lisbjerghus. Din primære opgave vil være daglig ledelse af ca. 30 faste medarbejdere plus vikarer med social- og sundhedsfaglig baggrund. På tilbuddet er der ansat en arbejdsplanlægger og en sundhedsfaglig koordinator.

Lisbjerghus er et døgndækket botilbud, hvor der bor 14 voksne med udviklingshæmning. Beboerne har behov for både pædagogisk støtte samt pleje og omsorg i meget varierende grad. Som afdelingsleder får du ansvar for at understøtte og udvikle den pædagogiske- og sundhedsfaglige kerneopgave og faglighed, i et tæt samspil med medarbejderne og i løbende dialog med de pårørende.

Du vil indgå i et dynamisk lederteam i CSV, som består af 10 afdelingsledere, en stedfortræder og centerchefen. Vi vægter lederudvikling, samarbejde og psykologisk tryghed højt. Som led heri arbejder vi blandt andet med at bringe lederteamets kompetencer i spil til glæde for fællesskabet.  

En vigtig del af ledelsesopgaven er at understøtte arbejdet med den faglige udviklingsplan for centret og implementering af den fælles faglige strategi på driftsområdet, som bygger på Fælles Faglig Fundament. Det pædagogiske metodeafsæt er blandt andet KRAP, LA2 og Åben Dialog.

Vi er i år særligt optaget af, hvordan vi bedriver faglig ledelse, så vi sikrer en høj faglig kvalitet i vores arbejde med borgerne, og dermed er med til at sikre de bedste forudsætninger og rammer for borgernes håb, ønsker og drømme.

Centerets faglige udviklingsplan tager afsæt i recovery-orienteret rehabilitering. I tråd hermed er vi en del af et tværkommunalt partnerskab med Social- og boligstyrelsen, der skal modne de 8 principper for recovery-orienteret rehabilitering på handicapområdet. Dette indebærer at tage udgangspunkt i borgernes håb, ønsker og drømme, samt at arbejde med deres ressourcer og netværk. Vi involverer borgerne i nye dialoger om deres trivsel, fællesskabet og organisationens udvikling. 

Vi har igangsat et kvalitetsudviklingsarbejde for Lisbjerghus solidt understøttet, af kvalitetsmedarbejder og centerledelse, og det vil du blive en vigtig del af.


Din profil:
Vi søger en leder, der: 

  • Har solid ledererfaring, gerne suppleret med lederuddannelse eller være indstillet på at tage en ledelsesuddannelse 
  • Relevant social- eller sundhedsfaglig baggrund
  • Har viden om- og erfaring med at arbejde med voksne borgere med udviklingshæmning
  • Sætter fagligheden højt og vil stå i spidsen for at understøtte og videreudvikle vores faglige tilgange til det pædagogiske- og sundhedsfaglige arbejde
  • Har erfaring med budget, arbejdsplanlægning og mere generelle IT-systemer
  • Kan understøtte faglig sparring og løbende kompetenceudvikling
  • Har interesse for de nære borgerrettede dagligdags opgaver, herunder at engagere sig i beboernes hverdagsaktiviteter, og ikke mindst altid er frisk på at drikke en kop kaffe og en god snak. 
  • Gør sig umage for at få en god relation til alle beboerne. 
     

Derfor skal du vælge os:

  • Du bliver en del af CSV, hvor vi med afsæt i vores faglige udviklingsplan og den fælles faglige strategi i Voksen Handicap skal udvikle et tydeligere afsæt i borgernes livsmestring med borgerne ved roret. Vi vil sammen med borgerne fremme deres handlekraft.
  • Du bliver en del af et stærkt lederteam i centeret. I 2025 træner vi ledelsesdisciplinen; faglig ledelse. Og har derudover fokus på, hvordan vi kan bringe ledergruppens kompetencer i spil til gavn for fællesskabet.
  • Vi vægter samarbejde højt og har et vedvarende fokus på ledergruppens arbejdsmiljø. Der er planlagt månedlig 1:1 sparring med centerchefen, sparringsteams med lederkollegaer og supervision. 
  • Vi har i ledergruppen en helligdag- og weekendordning, hvor vi skiftes til at dække alle centerets tilbud telefonisk. Der må forventes weekendarbejde ca. hver 10. weekend, til gengæld har du helt fri de øvrige weekender. 
  • Vi er innovative og udvikler gerne nye løsninger og tilbud til vores borgere for at understøtte borgernes selvbestemmelse og livsmestring bedst muligt - i et tæt samarbejde med borgerens netværk.
  • På Lisbjerghus bliver du desuden en del af et meget velfungerende og konstruktivt pårørendesamarbejde
  • Du vil få sparring og administrativ støtte fra den decentrale administrative enhed Fællesfunktionen (ift. økonomistyring, arbejdstidsplanlægning, processuel/skriftlig understøttelse, løn- og personale).
  • Som led i din onboarding får du en lederkollega som mentor samt mulighed for at få en ledermentor fra Magistratsafdelingen Sociale forhold og Beskæftigelse.
     

Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer

Ugentligt timetal: 37 timer

Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til centerchef Bente Østrup Brøgger på telefon: 4185 5436/mail: benobr@aarhus.dk eller Stedfortræder Jonas Skovvang Borg på telefon 2338 0336/mail jsb@aarhus.dk

Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
 

Ansøgningsfrist: 17. september 2025 til midnat

Ansættelse pr. 1. november 2025

Stillingen er til enhver tid betinget af en tilfredsstillende offentlig straffeattest.
 

Om Center for Specialpædagogiske tilbud til Voksne 

Center for Socialpædagogiske tilbud til voksne (CSV) rummer tilbud til borgere med forskellige grader af udviklingshæmning i kombination aldrig, psykiatri og hjerneskade. Vi står på vores faglige udviklingsplan, Borgeren ved Roret og Det Fælles Faglige Strategi i Voksne, Job og Handicap. Vi ser altid mennesket før handicappet, og vi arbejder ud fra en dialektisk handicapforståelse, hvor handicappet altid ses i en kontekst, og udvikling som noget der sker i sociale sammenhænge, ofte i ryk og afhængigt af livsfaser. 

Vores indsatser har altid borgerens livsmestring som udgangspunkt ud fra en tilgang om, at alle kan lære og udvikle sig, og at vi skal støtte gennem målrettede og virksomme metoder, herunder ASK, KRAP, LA2(U) og Åben Dialog. Vi indgår altid i et ligeværdigt samarbejde med borgerne, og har fokus på deres håb, ønsker og drømme, og det tilstræbte indefra-perspektiv. 

Borgerens ønsker, håb og drømme er også afgørende i ansættelse af nyt personale, og de er en tydelig og vigtig stemme ind i ansættelsesprocessen – både før, under og efter.

Om Sociale Forhold og Beskæftigelse

I Sociale Forhold og Beskæftigelse (MSB) er vi flere end 5.000 medarbejdere, som hvert år samarbejder med 80.000 børn, unge og voksne. Uanset om vi støtter med sociale- eller beskæftigelsesrettede indsatser, følger vi sammen den vision og mission, som vi kalder Fælles Formål. Vi fremmer Aarhusianernes handlekraft, så de kan skabe den tilværelse de ønsker - på trods af livets udfordringer. Det er vores eksistensberettigelse. Der er derfor, vi kan gå på arbejde hver dag med rank ryg og faglig stolthed.  

Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.    

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!
 

Log ind