Vil du stå i spidsen for en afdeling som gennemfører store strategiske projekter, der bidrager til den grønne omstilling samt den fortsatte udvikling af forsyningsbranchen? Har du ledelseserfaring og erfaring med projektledelse af investeringstunge projekter? Så er du måske vores nye kollega.
Rolle og opgaverSom leder af afdelingen Strategiske Projekter får du en central rolle i at lede og bistå projektlederne i afdelingen.
Opgaverne vil bl.a. være:
- ledelse af den nuværende projektportefølje med 8-9 store investeringstunge projekter, fx havvandsvarmepumpe, nitratrensningsanlæg og infrastruktur
- samarbejde med mange interne og eksterne interessenter, fx koncernledelse, bestyrelse, ledere, rådgivere og entreprenører
- ledelse af- og sparring med afdelingens erfarne, dedikerede og selvkørende projektledere, der varetager planlægning, gennemførelse, styring og idriftsættelse af strategiske projekter i Aalborg Forsyning
- opfølgning på kontraktforhold vedr. totalentrepriser samt budget- og tidsstyring
- sikre overleveringen fra etablering af projekterne til daglig drift, herunder involvering af de rette driftspersoner
- fortsat videreudvikling af afdelingen ift. styrket samarbejde og vidensdeling, koordineret ressourceanvendelse og fremtidig projektportefølje mv.
Som leder af Strategiske Projekter vil du:
- være helt tæt på udviklingen af Aalborg Forsyning og erhvervsområdet Norbis Park – fra de første overvejelser og tegninger til tilblivelsen af velfungerende anlæg, der bidrager til den grønne omstilling
- have en bred berøringsflade i og udenfor Aalborg Forsyning, hvor du vil indgå i samspil med mange interessenter
- indgå i Aalborg Forsynings lederorganisation samt bidrage til vores Leadership Pipeline med fokus på at mestre forretningsledelse, tværgående ledelse og personaleledelse mv. samt at understøtte værdierne: tillid, respekt, faglighed, samarbejde og udvikling.
ProfilDu sidder allerede i dag som projektchef og kan se dig selv i en rolle som afdelingsleder med direkte personaleansvar – dog uden at slippe den tætte kontakt til projekterne. I rollen ser du dig selv som en tilgængelig og fagligt stærk sparringspartner, der aktivt understøtter projekterne, når der er behov for erfaring, overblik eller ledelsesmæssige beslutninger. Du trives med at kombinere ledelse af medarbejdere med nærhed til den daglige projektgennemførelse og bidrager naturligt med sparring, kvalitetssikring og faglig retning.
Du har en solid teknisk baggrund og mange års erfaring som projektleder eller projektchef på store anlægs- og byggeprojekter, hvor du har det fulde ansvar for alle faser i byggeprocessen – fra kontrahering til projektering, udførelse og aflevering. Lige meget om der er tale om en fag-, hoved-, eller totalentreprise, så er du vant til at styre komplekse processer, sikre fremdrift og have fuldt overblik over tidsplaner, økonomi, risici og entreprisestyring.
Som leder er du robust, handlekraftig og vant til at navigere sikkert mellem mange interessenter og fagligheder. Du kommunikerer klart og skaber engagement og følgeskab både internt og eksternt. Relationsskabelse falder dig naturligt, og du ved, at godt samarbejde er en forudsætning for at lykkes i komplekse anlægsprojekter.
Du motiveres af at skabe resultater, der giver reel værdi for modtagerorganisationen, og du arbejder målrettet for at sikre, at projekterne understøtter Aalborg Forsynings strategiske mål og ambitioner.
Vi tilbyderDu bliver en del af en spændende arbejdsplads, der arbejder for en grønnere fremtid og en stabil forsyning til hele Aalborg-området. Aalborg forsyning er præget af høj faglighed, engagement og godt humør. Afdelingen består af 11 teknisk dygtige og erfarne projektledere som har en uformel omgangstone og et godt samarbejde.
Afdelingen spiller en central rolle i organisationens udvikling, og har et tæt samarbejde med resten af Aalborg Forsyning. Du bliver en del af en velfungerende arbejdsplads med fokus på fysisk og psykisk arbejdsmiljø.
Arbejdssted er Norbis Park, Norbis Park 100, 9310 Vodskov. Vi tilbyder god mulighed for faglig og personlig udvikling og en varieret hverdag i en spændende organisation samt fleksible arbejdstider, fitnessfaciliteter og kantineordning.
Aalborg Forsyning opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen. Koncernsproget er dansk.
Interesseret?Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte funktionschef Mathias Brassøe på tlf. 2636 2059.
Aalborg Forsyning
Aalborg Forsyning er midt i en ambitiøs udvikling af vores forsyning. Med mere end 500 medarbejdere leverer vi hver dag varme, gas, køling og rent vand til vores kunder. Vi håndterer regnvand, spildevand med ambitioner om at bidrage til den grønne omstilling. Med afsæt i vores fælles værdier – tillid, respekt, faglighed, samarbejde og udvikling – arbejder vi hver dag på at skabe attraktive arbejdspladser med høj trivsel og produktivitet. Vi indgår i både offentlige og private partnerskaber, hvor innovation, udvikling og test er i fokus. Det sker bl.a. i vores erhvervsområde Norbis Park, hvor vi i disse år bygger og afprøver nye teknologier, der skal skabe fremtidssikker forsyning. Vi er organiseret i tre direktørområder for innovation, teknik og økonomi, og så er Aalborg Forsyning Danmarks 2. største kommunalt ejede multiforsyning.
Vores mission er at skabe tryghed og bæredygtighed – også for kommende generationer.Fakta om Aalborg Forsyning
- 500 medarbejdere
- 65.000 kunder
- Mission: Vi skaber tryghed og bæredygtighed - også for kommende generationer
- 5 værdier: Tillid, respekt, faglighed, samarbejde og udvikling
Læs mere om vores arbejdsplads