En stilling som afdelingslæge ved Børne- og Ungeafdelingen, Sjællands Universitetshospital Roskilde, er ledig til besættelse fra den 1. november 2025 eller snarest derefter.
StillingenVi søger en engageret og fagligt stærk speciallæge i pædiatri til primær funktion i Roskilde.
Stillingen omfatter arbejde inden for den brede pædiatri, herunder stuegang, ambulatoriefunktion og vagtbærende funktion i en 14-skiftet bagvagt med tilstedeværelse. Der vil være mulighed for at fokusere på et eller flere fagområder, eksempelvis socialpædiatri, neurologi, allergologi eller endokrinologi.
Afdelingen har et stort og subspecialeopdelt ambulatorium med fokus på høj faglig kvalitet og gode patientforløb. Vi tilbyder mulighed for fagområdeuddannelse efter individuel aftale.
Vi har en aktiv forskningsenhed og en konkret ambition om at styrke den lægelige forskningsaktivitet.
Dine kvalifikationerVi tilbyder en afdeling med fokus på:
Afdelingen består af et almenpædiatrisk sengeafsnit, børne- og ungemodtagelse med døgnfunktion, neonatalafsnit samt et subspecialeopdelt ambulatorium. Vi er 15 speciallæger og 12–15 uddannelsessøgende læger.
Vi har regionsfunktioner inden for neonatologi, benign hæmatologi, gastroenterologi, hepatologi, neuropædiatri og infektionssygdomme. Derudover har vi specialambulatorier inden for pulmonologi/allergologi, kardiologi, endokrinologi/diabetes og nefro-/urologi.
Afdelingen huser også Region Sjællands Palliative Team for børn og unge med udgående funktion til familier i hele regionen.
Vi prioriterer et godt uddannelsesmiljø med superviserede reservelægeambulatorier og børnemodtagelse. Afdelingen varetager klinisk og teoretisk undervisning samt eksamination af lægestuderende på 12. semester og har fem tilknyttede lektorater.
Børne- og Ungeafdelingen er en del af Sjællands Universitetshospital og flytter i 2027 til det nye universitetshospital i Køge. Vi arbejder aktivt med at udvikle arbejdsgange og faglighed frem mod indflytningen, og det forventes, at du bidrager til denne proces.
I 2024 blev afdelingen ledelsesmæssigt fusioneret med Børne- og Ungeafdelingen ved SUH Nykøbing Falster. Vi arbejder på at styrke faglig sparring og vidensudveksling mellem de to matrikler for at optimere de faglige miljøer.
Arbejdstilrettelæggelse: 14-skiftet døgnvagt med tilstedeværelse.
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
I din ansøgning eller dit CV bedes du forholde dig konkret til de syv lægeroller:
Medicinsk ekspert/lægefaglig, Kommunikator, Samarbejder, Leder/administrator/organisator, Sundhedsfremmer, Akademiker/forsker og underviser, Professionel.
Ansøgningsfrist: 3. oktober 2025
Samtaler forventes afholdt i uge 41.
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til cheflæge Malene Boas.
Om os
Den 1. januar 2024 fusionerede Sjællands Universitetshospital (SUH) med Nykøbing F. Sygehus (NFS). Som et af Danmarks største akutsygehuse driver og udvikler vi sygehusene i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi har aktivitet på alle regionens sygehuse, og vi betjener alle regionens patienter med specialiserede sundhedsydelser samt tilbyder sundhedsydelser inden for 32 forskellige lægelige specialer.
Som Danmarks seneste universitetshospital søger vi at omdefinere tilgangen til, hvordan sundhedsfaglige ydelser leveres i regionen. Vi stræber efter at sikre lige sundhedstilbud for alle. Med øget fokus på uddannelse, forskning og innovation arbejder vi ud fra tankesættet om at bygge bro over afstande, etablere tværfaglige fællesskaber og bringe specialiseret behandling tættere på borgerne.
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her
Se video om Sjællands Universitetshospital her