Vil du være den, der får hverdagen til at hænge sammen - Så er det dig, vi leder efter! Som afdelingskoordinator bliver du en nøgleperson i to afdelinger: Trafiksikkerhed og Cykling samt Vejplan og Miljø. Du får det overordnede ansvar for, at økonomien hænger sammen, og du hjælper dine kolleger med budgetopfølgning.
Dine opgaver Dine primære opgaver vil være at:
- bistå med timeafstemning og økonomi
- arrangere møder og sikre praktisk koordinering
- hjælpe med at oprette rådgiverkontrakter
- sørge for overblik over IT-udstyr og bestillinger
- bidrage til planlægning af konferencer og events
- støtte afdelingsledere og teams med ad hoc-opgaver
Din profil Vi forestiller os, at du har en administrativ kontoruddannelse og er serviceminded.
Derudover er det en fordel, hvis du:
- har flair for IT og regnskab
- har erfaring med ESDH-systemer
- kommunikerer klart og professionelt – både mundtligt og skriftligt
- er god til at prioritere og skabe overblik i en dynamisk hverdag
Om os Du bliver en del af et fagligt miljø med ca. 75 engagerede kolleger fordelt på København, Skanderborg og Aalborg. Vi arbejder med alt fra trafiksikkerhed, statistik og data til cykling, planlægning, støj og miljø. Hos os er der højt til loftet, og vi lægger vægt på, at der skal være plads til humor og hygge – også når vi har travlt.
Dine løn- og ansættelsesforhold Du får løn efter overenskomst med mulighed for forhandling af tillæg afhængig af dine kvalifikationer. Du ansættes med stillingsbetegnelsen Afdelingskoordinator.
Du bliver en del af en organisation, hvor fleksibilitet, kompetenceudvikling og arbejdsliv i balance står højt på dagsordenen. Der vil være mulighed for ugentlige hjemmearbejdsdage.
Vejdirektoratet er en styrelse under Transportministeriet. Dit ansættelsesområde vil være Transportministeriet med de til enhver tid tilhørende institutioner. Du vil blive ansat i Vejdirektoratet på adressen
Carsten Niebuhrs Gade 43, 1577 København V.
Læs mere Vil du vide mere om Vejdirektoratet, og hvad det vil sige at arbejde hos os, kan du læse mere om vores opgaver og medarbejdere på
www.vejdirektoratet.dk Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at ringe til Winnie Hansen på tlf. nr. 72 44 32 76.
Er du interesseret? Send din ansøgning
senest d. 25. januar. Vi forventer at holde samtaler i uge 5-6.
Søg stillingen ved at trykke på linket ”Søg stillingen” eller via vores hjemmeside
www.vejdirektoratet.dk. Vedhæft ansøgning, CV, eksamenspapirer og andre relevante dokumenter.
Går du videre fra de indledende samtaler, kan der blive indhentet referencer fra tidligere arbejdsgiver.
Vi tror på, at et inkluderende og mangfoldigt arbejdsmiljø styrker fællesskabet og den måde, vi løser opgaverne på. Vi prioriterer en medarbejdersammensætning, der afspejler samfundet og giver lige muligheder for alle. Derfor opfordrer vi alle kvalificerede til at søge stillinger uanset alder, køn, seksuel orientering, religion, politisk anskuelse, handicap, politisk anskuelse eller etnisk tilhørsforhold.