Vil du stå i spidsen for et af Danmarks store og anerkendte ældre- og sundhedsområder – og har du ledelsesmæssig tyngde, strategisk dømmekraft og lyst til at sætte retning i en organisation med stor betydning for borgernes hverdag?
Aalborg Kommune er Danmarks tredje største kommune og er kendt for høj faglighed, solid økonomistyring og en udviklingsorienteret tilgang. Kommunen er blandt de kommuner, der ligger i toppen i nationale vurderinger af ældrepleje, og ældre- og sundhedsområdet har høj politisk og offentlig bevågenhed.
Vi søger en ældre- og sundhedschef, der kan sikre tydelig ledelse, stabil drift og fortsat udvikling af ældre- og sundhedsområdet i en periode præget af reformer, store forventninger og høj kompleksitet. Du får ansvar for den primære udførende del af området og for at skabe sammenhæng på tværs af plejehjem, borgerens faste teams og det nære sundhedsvæsen. Du overtager et fagligt stærkt og velfungerende område, hvor opgaven er at bygge videre på det, der allerede fungerer. Vi tilbyder en organisation med betydelig ledelsesfrihed, et stærkt chef- og lederfællesskab og mulighed for at sætte tydelig retning i et område med stor samfundsmæssig betydning. Du bliver en central aktør i forvaltningens chefgruppe og en vigtig bro mellem det politiske niveau og den daglige praksis.
Opgaven som Ældre- og Sundhedschef bliver at varetage det overordnede ansvar for drift og udvikling af ældre- og sundhedsområdet og samtidig bidrage aktivt til den samlede ledelses- og organisationskultur i forvaltningen.
Som Ældre- og Sundhedschef får du bl.a. ansvar for at:
Vi søger en profil med relevant uddannelsesbaggrund og betydelig ledelseserfaring fra komplekse organisationer i en politisk styret kontekst. Du har erfaring med ledelse af ledere og med at have ansvar for store driftsområder, hvor drift, økonomi og udvikling skal balanceres over tid.
Du arbejder struktureret og helhedsorienteret og kan omsætte politiske beslutninger og strategiske mål til stabil drift og sammenhængende løsninger i praksis. Samtidig har du stærke relationelle kompetencer og evnen til at skabe følgeskab og retning i en stor og fagligt stærk organisation.
Du kan læse mere om stillingen i den udvidede stillings- og kompetence profil her.
AnsøgningsprocesAnsøgningsfrist: 1. februar 2026
Forventet tiltrædelse: 1. april 2026
Læs mere om Aalborg Kommune her.
Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte Jan Nielsen, Direktør for Senior og Rehabilitering, på tlf. 9931 5405 eller Vibeke Normann Andersen, Direktør i MUUSMANN, på tlf. 9135 6202.
Løn- og ansættelsesvilkår:Arbejdsstedets adresse: Storemosevej 19, 9310 Vodskov
Efter gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Forud for endelig ansættelse indhentes referencer.
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.
Bliv en del af Dobbelt A – få dobbelt op på muligheder - Hos os bliver du en del af et fedt fællesskab med 17.500 kolleger. Glæd dig til at få dobbelt op på udviklingsmuligheder, gode ansættelsesforhold og fokus på trivsel. Vi tror på, at forskellighed gør os stærkere, og opfordrer alle til at søge – uanset alder, køn, baggrund, religion eller handicap.