Advokatsekretær til inkasso- og insolvensteamet hos TVC Advokatfirma i Aarhus

fuldtid
Advokatsekretær til inkasso- og insolvensteamet hos TVC Advokatfirma i Aarhus
  • TVC Advokatfirma P/S
  • Søren Frichs Vej 42A, 8230 Åbyhøj

Har du erfaring med inkasso og konkurs, og har du flair for tal og kommunikation? Er du struktureret, målrettet og trives du med ansvar og selvstændighed? Motiveres du af at følge en opgave helt til dørs?

Så er det måske dig, vi leder efter til en nyoprettet stilling!

Om stillingen

Som advokatsekretær i vores inkasso- og insolvensteam bliver du en central del af det daglige arbejde. Du vil samarbejde tæt med teamets advokater og fuldmægtige, og selvfølgelig indgå i et naturligt samarbejde med øvrige sekretærer og studenter i teamet.

Dine opgaver vil blandt andet omfatte:

  • Selvstændig sagsbehandling inden for inkasso.
  • Løsning af sædvanlige sekretæropgaver forbundet med håndtering af konkursboer.
  • Opfølgning på frister og deadlines.
  • Løbende kontakt med parter tilknyttet sagerne.
  • Håndtering af administrative opgaver forbundet med sagsbehandlingen.

Vi tilbyder:

  • En arbejdsplads med højt til loftet og en uformel omgangstone.
  • Et stærkt fagligt miljø med specialisering og udviklingsmuligheder.
  • Et hus med fart på, hvor vi værdsætter diversitet og personlighed.
  • Sociale aktiviteter som fredagsbar og arrangementer, der styrker fællesskabet.
  • Konkurrencedygtig lønpakke.

Vi forventer, at du:

  • Har gode IT-kundskaber og er vant til at arbejde i digitale systemer.
  • Har erfaring som advokatsekretær med speciale i inkasso/konkurs.
  • Er struktureret, ansvarsbevidst og har et positivt mindset.
  • Trives med at arbejde selvstændigt og tage initiativ og ansvar.

Om TVC Advokatfirma

Hos TVC Advokatfirma arbejder vi i øjenhøjde med vores klienter og hinanden. Vi har fokus på kvalitet, samarbejde og udvikling – både for dig som medarbejder og for firmaet som helhed.

Er du den, vi leder efter?

Lyder jobbet som noget for dig, så send din ansøgning og CV snarest muligt. Hvis du har spørgsmål til stillingen, bedes du kontakte advokat Johnny Madsen. Vi indkalder til samtaler løbende og lukker stillingen, når vi har fundet den rette kandidat. Stillingen ønskes besat hurtigst muligt eller snarest herefter.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Log ind