Advokatsekretær til advokatkontor i Hadsten

fuldtid
Advokatsekretær til advokatkontor i Hadsten
  • Rieck Advokater ApS

Om os
Vi er et yngre advokatfirma med 3 advokater, som har ambitioner om yderligere vækst. Vi servicerer klienter i hele 
landet med afsæt i ordentlighed og højt fagligt niveau, med ønske om at opnå og fastholde tætte samarbejdspartnere og klientrelationer.   
 
Kontoret beskæftiger sig med bl.a. familie- og arveret, strafferet, udlændingeret, forældreansvarssager, tvangsfjernelse, fast ejendom, inkasso og erhvervsretlige sager.  
 
Vi gør os hver dag umage for at skabe en attraktiv arbejdsplads med et uformelt arbejdsmiljø og en helt flad 
organisationsstruktur. Vores fælles dagligdag byder på arbejdsomhed, travlhed og højt humør, samtidig med en høj grad af selvstændigt ansvar og fleksibilitet i tilrettelæggelse af arbejde og arbejdstider.  

Faglig profil
Vi søger en erfaren advokatsekretær til at tage ansvar for kontorets daglige drift, samt selvstændigt udføre sædvanligt sekretærarbejde i samarbejde med kontorets øvrige personale. Du trives med, og evner, at arbejde selvstændigt på et højt fagligt niveau, og du formår at omsætte viden og erfaring til praksis, med en løsningorienteret tilgang.  

Vi ser gerne du har erfaring med kalenderstyring, retssagsportalen og tinglysningsmæssige ekspeditioner, samt har 
stiftet bekendtskab til et eller flere af retsområderne; strafferet, udlændingeret, familie- og arveret, bolighandler samt inkasso. Såfremt du tillige måtte have erfaring med bogføring og daglig klientstilsvar, vil det være en fordel, men ikke et krav.  
 
For den rette person, vil der være tale om arbejdsopgaver som kan tilpasses den enkeltes præferencer og kompetencer, både inden for privat, erhverv, inkasso og fast ejendom.  

Personlig profil 
Det forventes du besidder gode danskkundskaber, og dine menneskelige egenskaber vægtes højt, hvor ordentlighed, empati og en positiv indstilling er afgørende. Du er således kendt for ordentlighed, empati og forretningsmæssig forståelse, og opleves som værende robust. Dine nærmeste kollegaer må gerne kunne beskrive dig som loyal, ærekær og engageret i dit arbejde, herunder i relation til klienter, kollegaer og samarbejdspartnere.   

Du evner at arbejde selvstændigt, struktureret og systematisk, således at både arbejdsopgaver og deadlines overholdes. Du er ærekær og har øje for detaljen, og forventer kvalitet i det udførte arbejde af både dig selv og dine kollegaer. Du trives ved mange forskelligartede sagsopgaver, og formår at bevare overblikket i en til tider hektisk og omskiftelig dagligdag. 

Iøvrigt
Det er tale om en fuldtidsstilling, men for den rette medarbejder kan der også være tale om deltid.  
 
Løn efter aftale og i henhold til kvalifikationer. Jobsamtaler vil blive afholdt løbende, og stillingsopslaget vil således blive nedtaget, når den rette medarbejder er fundet.  
 
Ansøgning, CV samt relevante bilag bedes fremsendt til advokat Kristian Aarsøe på KA@rieck-advokater.dk, og 
yderligere information om stillingen kan fås ved henvendelse til advokat Kristian Aarsøe på mail eller telefon 5353 0908 eller mobil 31 68 17 09.  
 
Alle henvendelser behandles naturligvis fortroligt. 

Log ind