IT-Universitetet i København har som sin mission at levere internationalt førende undervisning og forskning, som gør Danmark usædvanlig dygtig til at skabe værdi med IT.
Vi søger en ny kollega der er en kompetent administrator, har erfaring med studieadministration, processer og digitalisering - og ikke mindst lyst til at yde god service til vores studerende og undervisere.
Dine arbejdsopgaver: 1. Administration af ansættelser af hjælpelærere til uddannelserne
Hjælpelærere er ITU-studerende der assisterer underviserne. Vi ansætter ca. 200 hjælpelærere pr. semester.
- Administrere processerne for hjælpelærere, dvs. stillingsopslag, ansøgninger, udsendelse af kontrakter, distribution af hjælpelærere på kurserne, mm.
- Kommunikere med og svare på spørgsmål fra hjælpelærere samt de undervisere, som hjælpelærerne assisterer.
- Registrere og behandle data i systemer såsom Excel, MS 365 suiten samt forskellige HR-systemer
- Optimere processer og systemer i samarbejde med kolleger
2. Administration af studenteransættelser
Studenteransatte er ITU-studerende der bidrager på forskellig vis til studiestart, åbent hus, karrieremesse og andre aktiviteter for ITU’s kommende og nuværende studerende. Vi gennemfører cirka 70 årlige ansættelser.
- Administrere processerne for studenteransættelser, dvs. stillingsopslag, ansøgninger, tidsplan for samtaler og ansættelser mm.
- Registrere og behandle data i forskellige HR-systemer (Xflow, Mtime)
- Optimere processer og systemer i samarbejde med kolleger
- Kommunikere med og svare på spørgsmål fra studenteransatte.
3. Administration af studerendes tilmeldinger til kurser
- Datakontrol af udbud for kurser og kursuseksamener, projekter samt specialer
- Datakontrol af studerendes registreringer i vores studieadministrative systemer (STADS)
- Administrativ tilmelding af kurser på 1. semester
Din profil - Du har erfaring med offentlig administration og kendskab til uddannelsesverdenen, fx fra en studieadministration.
- Du har erfaring med at arbejde i komplekse administrative it-systemer, at navigere og bevare overblikket på mange forskellige digitale platforme og at sætte dig ind i nye systemer. Du er derfor struktureret, metodisk og konsekvent i din opgaveudførelse.
- Du er tryg ved forskellige apps til planlægning, skemalægning og formularer. Du kender Lists, Forms eller Planner fra Microsoft 365-universet.
- Du trives med at formidle regler og processer på dansk og engelsk til kolleger, undervisere og studerende. Du tænker brugerperspektiv og data på tværs af platforme.
- Du tænker teamorienteret og er en god sparringspartner for ITU’s undervisere og for dine kolleger.
Hvem er vi? I Student Affairs and Programmes er vi 45 engagerede medarbejdere der understøtter universitetets ledelse, uddannelser, studerende og undervisere. IT-Universitetet er i løbende vækst, hvorfor roller og arbejdsopgaver løbende forandrer sig. Vores studerende og undervisere kommer fra hele verden og meget af den daglige kommunikation foregår derfor på engelsk.
Vi arbejder med fælles principper i vores kommunikation til studerende og undervisere. Vi prioriterer faglig sparring, godt samarbejde og kompetenceudvikling af teams og medarbejdere.
IT-Universitetet tilbyder ITU tilbyder et spændende og udfordrende job i et internationalt miljø med dygtige og gode kollegaer. Vi har en åben og uformel omgangstone og en afvekslende hverdag.
Arbejdstiden er 37 timer pr. uge og er en fast stilling. Vi har flekstid, hvilket giver gode muligheder for at få samspillet mellem arbejde og fritid til at fungere optimalt. Vi værdsætter at være fysisk sammen på kontoret de fleste dage i ugen, men har også mulighed for at arbejde hjemmefra.
Ansættelsesvilkår Ansættelsen sker i henhold til overenskomst mellem Skatteministeriet og relevant organisation.
Der vil være mulighed for at forhandle individuelle tillæg afhængig af dine kvalifikationer.
Stillingen ønskes besat pr. 1. oktober 2025 eller snarest derefter.
Yderligere information Du er velkommen til at kontakte områdeleder Ea Feldfos på eafe@itu.dk, hvis du ønsker yderligere information om stillingen.
Ansøgningsprocedure Du kan søge stillingen igennem vores e-rekrutteringssystem. Søg ved at trykke på knappen "Søg stillingen" nederst i stillingsannoncen på vores
hjemmeside.
Ansøgningsfristen er
fredag den 15. august 2025 kl. 12:00.
1. runde samtaler afholdes 21.-22. august 2025. IT-Universitetet benytter personlighedstest i forbindelse med vores rekrutteringsforløb. Testsamtale (2. runde samtaler) afholdes 26.-27. august.
På IT-Universitetet har vi et internationalt miljø og ser mangfoldighed som en værdifuld ressource. Vi lægger stor vægt på at understøtte et inkluderende arbejdsmiljø for alle vores medarbejdere og opfordrer derfor alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religiøse tilhørsforhold eller etnicitet til at søge stillingen.