Administrativ studentermedhjælper 15 timer ugentligt

deltid
Administrativ studentermedhjælper 15 timer ugentligt
  • Pædagogisk Psykologisk Rådgivning
  • hundige alle 11, 2670 Greve
Som studentermedhjælper i PPR vil du primært løse forskellige driftsopgaver. Du vil særligt have opgaver ifbm med et nyt lettilgængeligt behandlingstilbud, til børn og unge i psykisk mistrivsel. Dine opgaver her vil omhandle administrativt arbejde ifm. blandt andet visitationer og forløb. Desuden vil du blive involveret i formidlings-, dokumentations- og evalueringsopgaver i samme forbindelse.

Afhængigt af dine kompetencer og interesser vil du desuden kunne komme til at arbejde med forskellige kommunikations- og udviklingsopgaver opgaver i PPR generelt. Det kan være opdateringer, vedligeholdelse af information på vores hjemmeside og faglige platform handleguide.dk.

Arbejdet sker i tæt samarbejde med projektlederen og resten af administrationen i PPR.

Vi forestiller os, at du:

  • sandsynligvis læser psykologi, pædagogik eller samfundsfag og er nogle år inde i dit studie.
  • initiativrig, struktureret og arbejder målrettet med opgaver.
  • har lyst til både at arbejde selvstændigt og sammen med andre.
  • glad for at give en hånd med, hvor der er behov.
Har du en særlig faglig interesse for PPR-arbejdet, får du rig mulighed for at udfolde og kvalificere din viden hos os. Det vil være en fordel, men ikke en forudsætning, hvis du har en særlig faglig interesse inden for et eller flere af disse områder:

  • børn og unge i psykisk mistrivsel
  • kognitiv adfærdsterapi
  • lettere behandlingsindsatser i PPR
  • tværprofessionelt samarbejde
Vi tilbyder et højt fagligt miljø, med gode muligheder for udvikling og læring. Greve PPR er en selvstændig enhed med ca. 70 medarbejdere i Center for Børn og Familie og samarbejder med skoler og dagtilbud samt specialtilbud for børn og unge i alderen 0-18 år. Vi har et tæt samarbejde med Sundhedsplejen, familierådgiverne i Familierådgivningen, Greve Familiecenter og Udviklingscenter Greve, og vi tilbyder ydelser i henhold til Serviceloven. Vi vil gerne gå foran og være modige ift. nye tiltag. Vi vil også gerne stå vagt om fagligheden og altid stå på velfunderede ben.

Stillingen er 15 timer om ugen. Ansættelsen er tidsbegrænset til 1 års varighed med forventet opstart hurtigst muligt.

Vi gør opmærksom på, at Greve Kommune indhenter børne- og straffeattest ved ansættelsen.

Ansøgningsfrist: 1.august 2025.

Vi holder samtaler den 13. august.

Har du spørgsmål, kan du kontakte projektleder Sabrina Lund slu@greve.dk, 21541990.

Log ind