Vi søger en engageret og struktureret administrativ projektkoordinator på fuld tid, der er optaget af struktur, koordinering, ordentlighed og kommunikation.
  Du får arbejdsplads i Roskilde Kongres- og Idrætscenter, men varetager også opgaver der vedrører Roskilde Badene, Himmelev Idrætscenter, Viby Idrætscenter, Målfeltet, Vor Frue hallen, Ramsø Hallen og Kildegården. Du indgår i det team, der arbejder med tværgående opgaver, ledelsessupport, bæredygtighed og egenproduktion. Du bliver en vigtig del af den daglige drift og får en central rolle i at sikre overblik, planlægning og kommunikation på tværs internt, eksternt og i relation til Roskilde Kommune. Du skal selv være med til at udviklet jobbet.  
Dine primære opgaver er at:   	- Forberede mødemateriale, skrive udkast til svar på henvendelser, læse korrektur og hjælpe med at planlægge indsatser.
- Håndtere administrative opgaver, fx at indkalde til møder, udarbejde dagsorden, tage referater.
- Lave analyser og oplæg til beslutninger.
- Planlægge og forberede diverse møder, herunder være tovholder på fast planlagte møder såsom LMU.
- Administrativt drive udviklingsprojekter.
- Der kan forekomme receptionsvagter og kundehåndtering.
Vi søger dig som: 	- har et godt humør og et imødekommende væsen.
- selv ser og griber opgaver og kan tænke forud.
- har erfaring med analytiske og administrative opgaver – en fordel hvis du har erfaring fra en kommunal eller statslig virksomhed.
- er struktureret, serviceminded og god til at skabe overblik
- har stærke kommunikationsevner – både mundtligt og skriftligt
- måske har en relevant akademisk uddannelse og kender Roskilde.
Hvad tilbyder vi? En meningsfuld hverdag, hvor du kan gøre en stor forskel for vores kerneopgave, som er at gøre godt for Roskilde og Roskildes borgere.
 Et godt arbejdsmiljø med fokus på samarbejde, trivsel og et stærkt kollegialt fællesskab og høj medarbejdertilfredshed.
  Løn efter gældende overenskomst. Der indhentes straffeattest ved ansættelse.  
Vil du være en del af vores team? Vi glæder os til at høre fra dig!
  Yderligere oplysninger kan fås hos direktør René la Cour Sell på tlf. 4058 2200.
  Ansøgningsfrist: 17. november 2025 kl. 12.00.
 Ansættelse: hurtigst muligt