Administrativ personlig assistent (PA) til Hjemmeplejen Amager

fuldtid
Administrativ personlig assistent (PA) til Hjemmeplejen Amager
  • Københavns Kommune
  • Borups Allé 177, 2400 København
Er du et administrativt geni med et skarpt øje for detaljer og en passion for at sikre effektivitet og understøttelse af lederne i en travl hverdag?

Vil du være en del af en stor og spændende arbejdsplads, hvor du kan gøre en forskel?

Så er du måske vores nye PA i Hjemmeplejen Amager.

Om jobbet
Hos os får du en unik mulighed for at arbejde tæt sammen med hjemmeplejelederen og spille en central rolle i vores organisation.

Vi tilbyder en alsidig hverdag med mange forskellige opgaver, hvor du både vil støtte hjemmeplejelederen og samarbejde med vores engagerede ledergruppe og stab.

Du varetager PA-funktionen for hjemmeplejelederen samt bredere ledelsesbetjening, herunder løser både komplekse og mere rutineprægede administrative opgaver.

Du vil have ansvar for egne opgaver og vil være daglig ansvarlig for kalenderstyring, planlægning, koordinering, og sagsbehandling.

Samtidig vil du være ansvarlig for vores serviceteam, der bestiller varer, fylder op, ordner biler og står for forefaldende opgaver

Vi søger dig, som

  • har erfaring fra en lignende stilling
  • kommunikerer sikkert både skriftligt og mundtligt
  • har et godt organisatorisk blik og forståelse for en politisk styret organisation
  • er IT-superbruger og har styr på journalisering og datasikkerhed
  • er fleksibel og nyder at hjælpe andre
Vi tilbyder

  • stor selvstændighed i opgaveløsningen
  • st spændende og udviklende job, hvor ikke to dage er ens
  • indflydelse på udviklingen af funktionen
  • en alsidig hverdag med fleksibel arbejdstilrettelæggelse
Om Hjemmeplejen Amager
Vi er en arbejdsplads med ca. 350 medarbejdere fordelt på social- og sundhedshjælpere, assistenter, sygeplejersker, terapeuter, ledere samt administrativ og faglig stab.

Vi holder til på Hans Bogbinders Alle og i Sundparken på Amager.

Bliver du motiveret af ovenstående, så tøv ikke med at kontakte hjemmeplejeleder Annette W. Gyldengren på 29 28 28 43 for at høre mere om stillingen.

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og inden for rammerne af lokal løndannelse.
Arbejdstiden udgør 37 timer ugentligt.
Vi ønsker stillingen besat den 1. januar 2026 eller efter aftale.

Mere information
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte hjemmeplejeleder Annette W. Gyldengren på 29 28 28 43.

Søg via linket senest fredag den 17. oktober 2025
Samtaler afholdes den 22. oktober 2025.

Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Vores hverdag handler om mennesker. Se mere om vores hverdag på www.vores-hverdag.kk.dk.

Log ind