Administrativ og serviceminded medarbejder med flair for grafiske opgaver

fuldtid
Administrativ og serviceminded medarbejder med flair for grafiske opgaver
  • Aarhus Kommune
  • Evald Krogs Gade 11D, 8000 Aarhus C

Om jobbet:

Kan du lide at møde mennesker?

Kan du lide at have ansvar og tage initiativ?

Kan du lide at have mange bolde i luften?

Har du gode administrative kompetencer?

Synes du grafiske opgaver er spændende, og har du erfaring med dette?

Kan du svare JA, vil vi glæde os til at møde dig på Center for Specialrådgivning, Aarhus😊

Stillingen som administrativ medarbejder er for dig, der brænder for dine opgaver og har lysten til en hverdag, hvor ikke to dage er ens. 

Dine primære opgaver vil være: 

  • Reception og telefon i telefontiden
  • Fordeling og koordinering af indkomne henvendelser fra borgere, sygehuse og andre fagfolk
  • Formidle borgerhenvendelser til de mange teams i huset
  • Registrering og journalisering af ansøgninger fra borgere om hjælpemidler
  • Udarbejdelse af grafisk materiale til info og undervisning til husets mange teams
  • Andre administrative opgaver 

Du vil blive en del af et stærkt administrativt team.

Din profil:

  • Du har gode administrative kompetencer, gerne fra kommunalt regi
  • Du finder energi i at være serviceminded og imødekommende, så alle føler sig taget godt imod og hjulpet, når de henvender sig i receptionen enten personligt eller pr. telefon.
  • Du er vant til at møde mennesker med åbenhed og hjælpsomhed
  • Du er fortrolig med IT, Microsoft 
  • Det er en fordel, hvis du har kendskab til Cura - Sundheds- og Omsorgs journalsystem
  • Du har flair for og kan lide at arbejde med grafiske opgaver/opsætning af informations- og undervisningsmateriale og evt. hjemmesider - Kan du selv bidrage med gode ideer, er det et plus
  • Du bidrager med en frisk energi og et godt humør.

Derfor skal du vælge os:
Center for Specialrådgivning, Aarhus (CSA) er en del af Magistraten for Sundhed og Omsorg (MSO). CSA består af mange forskellige teams med specialister omkring syn, hørelse, kommunikation og IT siddestilling og sår – et livligt hus med høj specialiseret viden – en arbejdsplads med høj social kapital. Vi værdsætter en høj faglighed, engagement samt et godt og positivt kollegaskab – og et godt grin.

Løn og ansættelsesvilkår:
Stillingen ønskes tiltrådt 01.03.2026

Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og efter konkret forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation.
  
Ugentligt timetal: 37

Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Afdelingsleder, Dorte With på telefon 4186 0951 eller Grith Hultberg på telefon 41873670

Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
 
Ansøgningsfristen er den 18.01.2026

Vi forventer at afvikle jobsamtaler den 22.01.2026

I Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg har vi en generel politik om, at der ved ansættelser indhentes referencer og evt. straffeattest. Du må derfor forvente at blive anmodet herom, hvis vi tilbyder dig stillingen.
Vi gør opmærksom på, at der i forbindelse med rekrutteringsprocessen vil blive foretaget opslag i vores referenceregister. Referenceregisteret omfatter tidligere medarbejdere i Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg, der er blevet bortvist grundet væsentlig misligholdelse af ansættelsesforholdet.

  
Om Sundhed og Omsorg og Aarhus Kommune: 

Sundhed og Omsorg (MSO) i Aarhus Kommune arbejder med omsorg for ældre og sundhed for alle borgere.


Aarhus Kommune betragter mangfoldighed som en ressource og opfordrer derfor alle - uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold - til at ansøge stillingen.
Aarhus Kommune er en af Jyllands største arbejdspladser, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus til en god by for alle. Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

 

Log ind