Administrativ medhjælper

fuldtid
Administrativ medhjælper
  • Bigadan A/S
  • Hjerneshøjvej 10, 6200 Aabenraa

Har du lyst til at være en del af én af Danmarks mest entreprenante biogasproducenter, hvor vi skaber forandringer og udvikling indenfor grøn cirkulær energi og CO2-reduktion? Så læs mere om hvad vi kan tilbyde dig.

I Bigadan udvikler, konstruerer, driver og ejer vi end-to-end biogassystemer. Vi arbejder på tværs af alle trin – fra indkøb af biomasse og affaldshåndtering til levering af biogas, biogen CO2 og næringsrig gødning, i Danmark, Europa og USA.

Bigadan søger administrativ medhjælper til Aabenraa’s nye store biogasanlæg i Kliplev. Du vil blive en del af et godt og bredt team i den grønne omstilling, der skal varetage administrative opgaver.

Dine opgaver

  • Registrering og modtagelse af biomasser, herunder modtagelse og vejning af chauffører samt vejledning til aflæsningssteder.
  • Håndtering af transportdokumenter, herunder arkivering og kontrol ved modtagelse.
  • Oprettelse af nye chauffører og varer i online vejesystem (GrainIT).
  • Udlevering af nøglekort, indskrivning, udskrivning og sikkerhedsintroduktion til gæster, håndværkere og chauffører.
  • Koordinering og bestilling af analyser og fragt i samarbejde med driften.
  • Kommunikation og afrapportering til myndigheder, herunder Aabenraa Kommune, i forbindelse med miljøgodkendelser.
  • Ajourføring og opdatering af interne kontrolprogrammer, procedurer og dokumenter (f.eks. Atex APV, Alm. APV, sikkerhedsdokumenter, kemisk APV og sikkerhedsdatablade).
  • Implementering og vedligehold af certificeringer og standarder (f.eks. ISO 14001).
  • Opfølgning og oprettelse af dokumentation og procedurer i vedligeholdelsessystemet (INEXTIA).
  • Arrangering og gennemførelse af træningsprogrammer inden for standarder, procedurer og sikkerhed.
  • Samarbejde på tværs af koncernen om nye projekter og opgaver.
  • Ad-hoc opgaver.

Der vil løbende komme nye områder der kan være relevante at varetage, og der vil i stor stil være mulighed for at påvirke og sætte eget præg på stillingen.

Din profil

Som person forestiller vi os, at du er god til at samarbejde på tværs af virksomheden, sætter pris på en varierende arbejdsdag med forskellige administrative opgaver og ikke mindst arbejder struktureret og målrettet. Biogasbranchen er relativ ny, og vi forventer ikke, at du har erfaring herfra. Vi forestiller os derimod, at du:

  • Har en økonomisk/administrativ baggrund (eventuelt fra bogholderi, landbrugsøkonom, internt salg, administration eller logistik).
  • Har gode Excel kompetencer og er skarp til tal.
  • Erfaring med administrative opgaver, især inden for logistik og transport.
  • Mestre dansk og engelsk, både skriftligt og mundtligt.
  • Detaljeorienteret og grundig i håndtering af dokumenter.

Vi tilbyder

Et job i en af de fagligt stærkeste biogaskoncerner, der er en af landets store bidragsydere inden for grøn omstilling. Du vil komme til at have en afvekslende og lærerig hverdag i et arbejdsmiljø med mangeartede opgaver og i en dynamisk organisation. I Bigadan har vi et familiært og kollegialt sammenhold, hvor der er både bred faglig og personlig sparring at opnå.


For yderlige information
Ønsker du at vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte Driftsleder Kevin Skår Iversen på tlf. 92829860 eller mail. Ksi@bigadan.dk

Din ansøgning og forespørgsel behandles naturligvis fortroligt. Samtaler afholdes efterhånden som vi modtager ansøgninger.

Log ind