Vi søger en struktureret, lærenem og initiativrig administrativ medarbejder, der ønsker at være med til at forme og udvikle vores virksomhed.
Dette er en unik mulighed for at få stor indflydelse på, hvordan vi arbejder, og hvordan virksomheden udvikler sig fremadrettet.
Om os
Vi er en entreprenør- og konsulentvirksomhed i byggebranchen med speciale i miljøsanering og asbestsanering. Vi arbejder tæt sammen med ejendomsadministratorer, bygherrerådgivere, entreprenører og underleverandører – og du vil blive en vigtig del af at få det hele til at hænge sammen.
Dine opgaver
Som administrativ medarbejder får du en central rolle i den daglige drift. Dine opgaver vil bl.a. være at:
Bogføre og arbejde i e-conomic
Klargøre og oprette sager i vores kvalitetssikringssystem (Inspectly)
Søge tilladelser og anmelde bygningsaffald hos myndigheder
Kommunikere med kunder og underleverandører på mail og telefon
Bidrage til at udvikle og forbedre interne processer og arbejdsgange
Understøtte den daglige drift af virksomheden og projekter med administrative opgaver
Hvem er du?
Vi forestiller os, at du er struktureret, lærenem og har en positiv “can-do”-indstilling. Du behøver ikke at kende alt på forhånd – vigtigst er, at du har lyst til at lære og tage ansvar.
Du har gerne:
Erfaring med bogføring og evt. kendskab til e-conomic
Gode IT-kompetencer (Excel og Google-værktøjer)
Lyst og evne til at lære nye digitale systemer
Stærke organisatoriske evner og en god procesforståelse
Erfaring fra byggebranchen er et plus, men ikke et krav
Vi tilbyder
Hos os får du:
Indflydelse på, hvordan vi arbejder og udvikler virksomheden
Fleksible arbejdstider og mulighed for at strukturere din dag selv
Et støttende, uformelt og professionelt arbejdsmiljø
Mulighed for personlig og faglig udvikling
Konkurrencedygtig løn
Praktiske oplysninger
Ansøgningsfrist: Løbende – vi indkalder til samtaler løbende, så søg gerne hurtigt
Tiltrædelse: Hurtigst muligt eller efter aftale
Arbejdssted: Frederiksberg med mulighed for delvis hjemmearbejde
Ansættelsesvilkår: Stillingen er fleksibel og kan være fra 25 timer om ugen og op til fuld tid
Ansøgning
Vil du være med på rejsen?
Send din ansøgning og CV til Thomas Weide på job@promiljo.dk.
Har du spørgsmål, så skriv en e-mail – ønsker du en telefonsamtale, så send en mail, så ringer Thomas tilbage ved lejlighed.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Med Venlig Hilsen
Team – Pro Miljø