Administrativ medarbejder til vækstorienteret entreprenørvirksomhed i Haderslev

fuldtid
Administrativ medarbejder til vækstorienteret entreprenørvirksomhed i Haderslev
  • OTEK A/S
  • Norgesvej 22C, 6100 Haderslev

Til at assistere vores afdeling for GPS-indmåling, leder vi efter en alsidig og initiativrig administrativ medarbejder til vores kontor i Haderslev.

OTEK er en entreprenørvirksomhed, som har specialiseret sig i nedgravning af forsyningsledninger og vi er stolt samarbejdspartner til mange af de store spillere på markedet indenfor fiber, el og naturgas.

Hvilke arbejdsopgaver kan du se frem til:

Dine daglige opgaver vil primært bestå i indlæsning af filer, indtastning og databehandling, relateret til vores opmålinger. Du vil samtidig have en stor kontakt til virksomhedens medarbejdere, samarbejdspartnere og ledningsejere, hvor du med positiv kommunikation og struktur, baner vejen for at vi kan udføre vores opgave med kvalitet og tillid som nøglepunkter.

Da stillingen vil blive sammensat af flere forskellige arbejdsopgaver og områder, er det vigtigt at du kan se dig selv i en udviklende og omstillingsparat hverdag, hvor vi løfter i flok og gerne påtager os nye opgaver.

Vi forventer ikke at du allerede har styr på alt, men vi lægger vægt på at du er motiveret for at udvikle dig og villig til at være en del af et fællesskab, på tværs af afdelinger og arbejdsområder.

Hvad leder vi efter?

Vi søger dig, som er en dygtig administrativ medarbejder, der kan arbejde selvstændigt og proaktivt. Du vil blive en del af en vækstorienteret virksomhed, hvor tingene til tider kan gå stærkt, og du skal derfor kunne se dig selv trives med mange bolde i luften, samtidig med at du kan fastholde det store overblik.

Jobbet består af både daglige opgaver, diverse ad-hoc opgaver, samt mere rutineprægede opgaver.

Derudover forventer vi at du kan sige ja til nedenstående:

  • Har en kontoradministrativ uddannelse, eller erfaring fra lignende stilling
  • Du arbejder struktureret og kan holde overblikket, også når det går stærkt
  • Du har fokus på kvalitet og sætter en ære i at overholde deadlines og aftaler
  • Du trives i en virksomhed, hvor opgaverne kan være alsidige og nye

Din daglige arbejdsdag vil være på vores kontor i Haderslev, men har du mod på, en sjælden gang i mellem, at tage GPS-udstyret med i marken, er det bestemt en fordel, men ikke et krav.

Der er tale om en fast stilling på fuld tid, med tiltrædelse 1. januar 2025, men vi venter gerne på den rette kandidat.

Ansøgningsfrist mandag d. 25. november klokken 12. Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 48.

Ønsker du at høre mere om stillingen, eller har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte HR-ansvarlig Mie Langkilde Meisner på mm@otek.dk eller tlf. 41 95 38 93.

Ansøgninger sendes til mm@otek.dk og mærkes ”Administrativ medarbejder”.

Log ind