Administrativ medarbejder til studieadministration

fuldtid
Administrativ medarbejder til studieadministration
  • HF og VUC København Syd, Hvidovre afd.
  • Åmarkvej 1, 2650 Hvidovre
Vil du rigtig gerne arbejde med strategisk koordinering og udførelse af opgaver, der kan forene vores ambitiøse udviklingsmål med ’sikker drift’ og et godt arbejdsmiljø, hvor tid og opgaver er tilpasset prioriteringerne?

Kunne du tænke dig et alsidigt job, hvor du får mulighed for at udnytte dine faglige og menneskelige kompetencer?

Så kunne stillingen som administrativ medarbejder ved HF & VUC København Syd være noget for dig.

For at trives hos os skal du kunne håndtere en dynamisk og travl hverdag med en stor kontaktflade, som består af elever, lærere, administrative kolleger og iderige ledere. Som type er du drevet af resultater og begejstres ved at sætte processer i systemer og følge dem til dørs. Du skal have en god organisatorisk forståelse, da du vil komme til at arbejde med optimering af processer på tværs af organisationen. Jobbet indebærer desuden support af vores elever og lærere i forbindelse med sager i de forskellige it systemer, hvorfor du skal have et servicegen og naturligt it-flair.

Vi ser gerne, at du trækker på erfaringer med kompleks planlægning og tværgående samarbejde med forskellige mennesker og faggrupper, f.eks. fra en anden uddannelsesinstitution eller lign.

Dine primære opgaver bliver:

  • Eksamensplanlægning for vores uddannelser – særligt AVU, FVU og STU
  • Undervisnings- og skemaplanlægning for vores uddannelser – særligt AVU, FVU og OBU
  • Styring, planlægning og afvikling af skolens øvrige aktiviteter hen over skoleåret i tæt samarbejde med pædagogiske ledere
  • At blive habil bruger af det administrative system Ludus/LudusWeb
  • Sikre udvikling og implementering af nye arbejdsprocesser i det studieadministrative område ved anvendelse og integration af innovative teknologier, herunder anvendelse af AI
Din profil:

  • Du har en relevant uddannelse
  • Har stor it-forståelse og anvender databaser, Excel og andre systemer og programmer som en naturlig del af din hverdag
  • Kan arbejde proaktivt og selvstændigt med ansvar for egne arbejdsopgaver, følge opgaverne til dørs og opsøge nye opgaver
  • Har et stærkt personligt engagement, er god til at samarbejde med medarbejdere på alle områder og opnår resultater sammen med andre
  • Kan formulere dig tydeligt både mundtligt og skriftligt
  • Er god til at skabe overblik og kunne bevare dette samt håndtere travlhed i spidsbelastningsperioder
Vi tilbyder:

  • En ugentlig arbejdstid på 37 timer
  • Gode muligheder for personlig og faglig udvikling
  • Gode muligheder for indflydelse på egen arbejdssituation
  • Tæt samarbejde i et ambitiøst team, hvor alle har let til smil
  • Et alsidigt, livligt miljø på en skole i rivende udvikling
Løn- og ansættelsesvilkår:

Løn aftales på basis af overenskomst med relevant faglig organisation på din baggrund og erfaring. Der vil kunne forhandles tillæg til stillingen.

Du kan høre mere om stillingen ved at kontakte Leder af studieadministrationen Sanne Eyrich e-mail sey@kbhsyd.dk eller mobil 4137 0862.

Vi holder løbende ansættelsessamtaler, men sidste frist for ansøgning er 18. juni 2025.

Tiltrædelse 1. august 2025.



Log ind