Administrativ medarbejder til Stabselement Bornholm

fuldtid
Administrativ medarbejder til Stabselement Bornholm
  • Almegaard Kaserne
  • Almegårds kaserne 1, 3700 Rønne
Har du lyst til at arbejde med personale- og rejseadministration og blive en del af et dygtigt team der bidrager til soldatens dagligdag og vigtige opgave? Så er du måske vores nye kollega.

Om os

Bornholms Regimentet skal opbygges og overtage kommandoen over hærens enheder på Bornholm i samarbejde og koordination med Gardehusar Regimentet og 2 brigade. Den primære enhed i regimentet er fremadrettet – på det nuværende grundlag - en mekaniseret infanteribataljon (med Patria), der skal opbygges med afsæt i III Opklaringsbataljon.

Om stillingen

Stillingen som administrativ medarbejder i administrationselementet er en del af stab Bornholm ved Gardehusar Regimentet som overføres til det genoprettede Bornholms Regiment på Almegårds kaserne i Rønne.

Som en del af stab Bornholm skal vi hjælpe soldaterne med alt fra tidsadministration, bestilling og afregning af rejser samt andre HR opgaver.

Du vil referere til lederen for administrationselementet og samtidig få en bred berøring med alle der er tjenestegørende på kasernen ved den nuværende Opklaringsbataljon. Dine opgaver er af administrativ karakter og omfatter lønafregning i forbindelse timeregnskab, rejsebestilling og afregning mv.

Foruden opgaver af drifts- og administrativ karakter skal du forvente at løse opgaver i relation til regimentets krise-, konflikt- og krigsstruktur.

Om dig

Vi ser gerne at du har gennemført en kontoruddannelse med speciale i offentlig administration, rejsebestilling eller du har erfaring og færdigheder inden for forvaltning og administration. Erfaring fra Forsvaret eller en anden offentlig myndighed er en fordel, men ikke et krav.

Det er en fordel, hvis du har kendskab til og anvendt SAP, da det vil blive dit primære arbejdsværktøj. Eller tilsvarende ERP systemer. Sagsbehandling og administration gennemføres i dokumentsystemet WorkZone, som du vil modtage uddannelse i.

Vi forventer, at du kan håndtere dine opgaver på egen hånd, med fokus og målrettethed, så du professionelt bidrager til sektionens opgaveløsning.

Du trives i samarbejde med andre og besidder solid faglighed, hvilket hjælper dig med at opnå tilfredsstillende resultater. Du kan tilpasse dig forskellige opgaveformer og de udfordringer, der opstår i et skiftende arbejdsmiljø. Dit livssyn er positivt, du har let ved at skabe gode relationer.

Ansættelsesvilkår

Stillingen er også slået op som militær.

Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere.

Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Arbejdsstedet er i Rønne.

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Kontakt og ansøgning

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Jørn H, Larsen på telefon 7282 3889 og på mail GHR-SB-S1A@mil.dk eller Rico Adolfssen på telefon 2493 9848 og på mail GHR-SB-S1C@mil.dk.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Charlotte Meinertz Hansen på telefon 3266 5156.

Ansøgningsfristen er den 22. september 2025 og samtaler forventes afholdt umiddelbart efter.

Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis/svendebrev. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.



forsvaret.dk/da/organisation/haeren/bornholms-regiment/





Log ind