Administrativ medarbejder til SOSU-elevområdet og stabsfunktion

fuldtid
Administrativ medarbejder til SOSU-elevområdet og stabsfunktion
  • Herning Kommune
  • Torvet 5, 7400 Herning
Brænder du for at levere administrative opgaver af høj kvalitet, og at udfolde det du kan - indenfor SOSU-elevområdet i en stabsfunktion – så kan det være dig, vi leder efter.

Dine opgaver
Du får ansvar for elevadministrationen og bliver en vigtig del af udviklingen af egne opgaver og ansvarsområde. Dine opgaver omfatter bl.a.:
  • Ansættelsesprocesser og uddannelsesaftaler – herunder ajourføring af elevernes uddannelsesforløb i EDU-adm
  • Uddannelsesaftaler og barselsplaner
  • Kontakt med elever, samarbejdspartnere og kolleger
  • Tæt samarbejde med uddannelses- og rekrutteringskonsulenter samt SoMe-medarbejder
  • Systemansvarlig for EDU-adm
Elevområdet udgør ca. 2/3 af stillingen. Resten af tiden arbejder du med stabsopgaver som:
  • Mødekoordinering og referatskrivning
  • Udarbejdelse af præsentationer og andre administrative opgaver

Din profil
  • Du har en relevant administrativ uddannelse – gerne kommunom eller lignende og meget gerne erfaring fra offentlig administration
  • Du er struktureret, samarbejdsorienteret og serviceminded
  • Du trives med rutineprægede opgaver, men har interesse for at udvikle og optimere på egne arbejdsgange
  • Du kan prioritere og tilrettelægge dine opgaver selvstændigt og i tæt samarbejde med dine kolleger
  • Kendskab til SD-Løn, EDU-adm., SBSYS, Teams, barselsregler og ferieloven er en fordel

Om os
Vi er en del af Staben i Sundhed og Ældre, som understøtter en organisation med 1700 medarbejdere. SOSU-elevområdet er centralt for at sikre faglært arbejdskraft til ældreområdet. Administration og Service er en ny afdeling med fokus på effektiv og værdiskabende administration.

Derfor skal du vælge os
Vi står over for store velfærdsudfordringer og tror på, at god administration frigør sundhedsfaglige ressourcer. Du får mulighed for at præge udviklingen og blive en del af en lærende kultur med højt ambitionsniveau og plads til faglig udvikling.

Praktisk info
  • Arbejdssted: Rådhuset, tæt på kolleger og uddannelseskonsulenter
  • Stillingen er på 37 timer/uge
  • Ansøgningsfrist: Mandag den 16. juni kl. 8.00
  • Samtaler: Mandag den 23. juni og evt. en 2. samtalerunde onsdag den 25. juni
  • Tiltrædelse: 1. september 2025

Vil du vide mere?
Kontakt afdelingsleder Tina Klejs Skøtt på telefon 51 30 65 31 eller mail: tina.klejs@herning.dk

 

Log ind