Manchet Har du sans for struktur, administration og kvalitet? Så har vi lige nu en ledig stilling, hvor du kan være med til at bidrage til udviklingen og få mulighed for at gøre en konkret forskel hver dag, du går på arbejde.
Om os Etablissement- og Terrænkommandoen støtter og servicerer militære operative enheder og øvrige myndigheder under Forsvarsministeriet. Vi er ansvarlig for at levere og udvikle de fysiske rammer, som er nødvendige for deres virke.
Vores ansvarsområde omfatter nybyggeri, vedligeholdelse og facility management i form af bl.a. rengøring, kantine og arealpleje. Desuden varetager vi miljø- og energiopgaver og naturpleje af Forsvarets terræner.
Mange af opgaverne løses af vores 28 etablissementspartnerelementer, der er fordelt på de største tjenestesteder i hele landet. Her håndteres alt fra brugerhenvendelser og indkøb til arrangementsstøtte og bygningsvedligehold.
Etablissement- og Terrænkommandoen er en mangfoldig arbejdsplads, der er båret af solide fag- og videns fællesskaber.
Du bliver en del af Partnerelement Antvorskov i Slagelse som servicerer Forsvarets enheder med faciliteter i og omkring Slagelse.
Du vil få ca. 30 nye kollegaer som alle går op i at medvirke til et rigtig godt arbejdsmiljø, god trivsel og arbejdsglæde. Du får en 37 timers arbejdsuge med betalt frokostpause, samt fleksible arbejdstider.
Om stillingen Du får en central og vigtig rolle som vores ansigt udadtil. Du bliver en del af de lokale repræsentanter og kontaktpersoner for brugerne på etablissementerne. Her har du kontakten til at skabe gode relationer og sikre den gode oplevelse og service.
Du servicerer, betjener og støtter Forsvarets brugere af vores faciliteter og løser opgaverne via indkøb af eksterne rammeleverandører.
Herudover kan stillingen indeholde følgende konkrete arbejdsopgaver:
- Behandle bestillinger og henvendelser i forhold til etablissements- og teknisk drift
- Oprette indkøbsrekvisitioner og følge op på varemodtagelse af materiel- og leverandørydelser
- Kontrollere de bestilte drifts- og vedligeholdelsesopgaver
- Varetage kontakten og administrere bestillingsydelser med eksterne leverandører og andre samarbejdspartnere
- Bidrage til økonomiopfølgning samt – rapportering
- Udarbejde og vedligeholde input til lokal informationsmateriale
- Støtte ejendomsserviceteknikerne i form af administrative opgaver og indkøb
- Administrative ad hoc opgaver
Du varetager også generel sagsbehandling samt dokumentations- og administrationsopgaver inden for området.
Om dig Vi ser gerne at du har en administrativ baggrund gerne med erfaring fra en lignende stilling inden for etablissementsdrift/Facility management.
Du har gode IT færdigheder og det vil være en fordel, hvis du tidligere har arbejdet i SAP.
Som person er du først og fremmest en god kollega, der værdsætter et godt samarbejde med dine kollegaer. Du skal kunne samarbejde på tværs af mange faggrupper og samtidig også have evnen til at arbejde selvstændigt på tildelte opgaver.
Du formulerer dig godt på dansk både på skrift og i tale. Du har god situationsfornemmelse, får energi og motiveres af at have udadvendt kontakt med mange forskellige mennesker hver dag.
Dit hjerte banker for at yde god service, du tager ansvar for opgaverne og så går du gerne en ekstra mil, for at finde den rigtige løsning.
For at matche vores team, vil det være en fordel hvis du besidder en god portion humor og kan fungere i en til tider løs jargon.
Ansættelsesvilkår Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere.
Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.
Arbejdsstedet er i Slagelse.
Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Kontakt og ansøgning Hvis du har uddybende spørgsmål til stillingen eller arbejdsopgaverne, er du velkommen til at kontakte Jonny Sørensen på telefon 2010 9849 eller på mail
FES-EP-CHANT@mil.dk.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent June Bastholm på telefon 3266 5470.
Ansøgningsfristen er den 24. juli 2023 Samtaler forventes afholdt løbende. Ansættelses snarest muligt.
Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
MERE OM ETABLISSEMENT- OG TERRÆNKOMMANDOEN
Etablissement- og terrænkommandoen støtter og servicere militære operative enheder og øvrige myndigheder under Forsvarsministeriet. Vi er ansvarlig for at levere og udvikle de fysiske rammer, som er nødvendige for deres virke. Vores ansvarsområde omfatter nybyggeri, vedligehold og Facility management i form af bl.a. rengøring, kantine og arealpleje. Desuden varetager vi miljø- og energiopgaver og naturpleje af Forsvarets terræner.
Etablissement- og terrænkommandoen har hovedkontor i Hjørring, men vi har medarbejdere på tjenestesteder over hele landet. Ejendomsstyrelsen er en mangfoldig arbejdsplads, der er båret af stærke fag- og videns fællesskaber.