Godt Smil søger en engageret kollega til vores Servicecenter i Horsens
Vi vokser og åbner nye klinikker, derfor søger vi en ny kollega, der har lyst til at blive en del af vores dygtige team og levere professionel service til vores patienter.
I Godt Smil Servicecenter har vi ét fælles mål:
At give hver eneste patient en tryg, professionel og imødekommende oplevelse, hver gang de ringer.
Vi søger nu dig, der brænder for god service og har lyst til at blive en del af et dedikeret team, hvor vi sammen sætter standarden for kundeservice i tandlægebranchen.
I vores moderne og lyse lokaler i Horsens bliver du en del af et stærkt hold på 30 kolleger, der hver uge hjælper over 10.000 patienter fra hele landet. Samarbejde og godt humør er en naturlig del af hverdagen, og vi passer på både patienterne og hinanden.
StillingenFuldtid – 37 timer om ugen
Arbejdstid: Mandag til fredag mellem kl. 6.45 og 20.05 (skiftende vagter)
Lørdagsvagter: 2–6 gange årligt (kl. 6.55–11.05)
Du bliver en vigtig del af den første kontakt med vores patienter. Opgaverne spænder bredt og inkluderer blandt andet:
Besvare opkald og hjælpe patienter med spørgsmål
Booke tider og oprette patienter i vores systemer
Rådgive og finde den bedste løsning for den enkelte patient
Besvare henvendelser på mail
Du får en grundig oplæring i både vores IT-systemer og det tandfaglige indhold, du skal kende for at kunne hjælpe patienterne bedst muligt.
Om digVi forestiller os, at du:
Har erfaring med kundeservice eller service centerarbejde
Er lærenem og trives med nye IT-systemer
Er imødekommende, hjælpsom og smilende, både i telefonen og som kollega
Arbejder struktureret og har en høj arbejdsmoral
Trives i en travl hverdag og møder udfordringer med et positivt sind
Har du en baggrund som klinikassistent, er det et ekstra plus, men bestemt ikke et krav.
Vi tilbyderEn fleksibel og moderne arbejdsplads med fokus på trivsel
Grundig introduktion og løbende faglig udvikling
Et stærkt kollegialt fællesskab og sociale aktiviteter
Løn og ansættelsesvilkår efter HK’s overenskomst for klinikassistenter
Så send os din ansøgning hurtigst muligt. Vi afholder samtaler løbende og ansætter, så snart vi har fundet den rette kandidat.
Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte:
Teamleder Tina Pedersen på tlf. 48 88 04 43 eller Servicecenterleder Mette-Line Nielsen på tlf. 30 80 97 78