Vil du være ansvarlig for vedligehold af kommunens gadelys og signalanlæg?
Lige nu har vi en spændende stilling til dig som administrativ medarbejder til Gadelys og Signalanlæg i Aabenraa Kommune.
Om jobbet:Du bliver ansvarlig for vedligeholdelse af gadelys og signalanlæg. I samarbejde med vores to entreprenører skal du sikre, at gadelyset og signalanlæggene er funktionsdygtige, og at kvaliteten opleves positivt af borgerne. Ud over disse opgaver forventes ca. en tredjedel af din arbejdstid at være dedikeret til andre opgaver inden for driftsenhedens opgaveportefølje.
Om os:Driftsenheden i Aabenraa Kommune har ansvaret for service og vedligeholdelse af kommunens veje og parker. Driftsenheden er en lille organisation, som består af 9 funktionærer, ca. 35 medarbejdere i marken og en del private entreprenører. Vi arbejder hver dag på at sikre, at vores infrastruktur er sikker og velfungerende for borgerne.
I funktionærgruppen, som du bliver en del af, har vi stor frihed til at organisere vores arbejde, et godt arbejdsmiljø, som understøttes af lavt sygefravær og ingen personaleomsætning. Vi har kontor i Kliplev og gode muligheder for hjemmearbejdsplads og flekstid. Vores nuværende gadelysmedarbejder planlægger at gå på pension om et års tid, så der er god tid til oplæring og overdragelse af opgaver til dig.
Lidt om jobbetDine arbejdsopgaver bliver
- drift og udvikling af vores gadelys og signalanlæg
- entreprisekontraktstyring
- projektledelse i forbindelse med renoveringsprojekter
- borgerhenvendelser inden for dine fagområder
Hvem er du?Vi forventer, at du har følgende uddannelsesmæssige og faglige kvalifikationer
- relevant faglig uddannelse, f.eks. som elektriker, el-installatør eller ingeniør
- erfaring inden for signalanlæg og gadelys
- erfaring med el-sikkerhed
- erfaring med kontraktstyring og økonomistyring
- kvalifikationer inden for andre af vores arbejdsområder
Vi forventer, at du har følgende personlige kvaliteter:
- lyst og evne til at bidrage til et godt arbejdsmiljø
- er imødekommende og kommunikerer klart
- er nysgerrig på udvikling og ser muligheder og nye måder at løse opgaver på
Løn- og ansættelsesvilkårLøn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst. Ansættelse den 1. september 2025.
Flere oplysningerHar du spørgsmål til jobbet, kan du kontakte driftsleder Søren Nielsen på telefon 40 36 16 75 eller funktionsleder Hans Martin Mogensen på telefon 23 49 44 41.
AnsøgningSend venligst din ansøgning og relevante bilag via linket, senest 5. juni, 2025.
Vi holder samtaler 13. juni.
I
Aabenraa Kommune har vi løbende brug for nye kolleger, der kan bidrage til kommunens fortsatte udvikling.
Kommunens mission er, at vi sammen skaber
Det Gode Liv.
Er du tilflytter, vil vi gerne, at du falder hurtigt og godt til. Derfor har vi en række tilbud til
dig - og dem der eventuelt flytter med.