Administrativ medarbejder til det centrale Økonomi- og Indkøbskontor i Kultur- og Fritidsforvaltningen

fuldtid
Administrativ medarbejder til det centrale Økonomi- og Indkøbskontor i Kultur- og Fritidsforvaltningen
  • Den Sociale Hjemmepleje - Københavns Kommune
  • Vibevej 9, 2400 København NV
Får du energi af at løse administrative opgaver effektivt og samtidig yde en god service? Trives du med at jonglere mellem forskellige administrative opgaver inden for økonomi og indkøb, og sætter du pris på hjælpsomme kolleger med godt humør? Så er du måske vores nye kollega i Økonomi og Indkøb i Danmarks største kultur- og fritidsforvaltning.

Det vi tilbyder
Du bliver en del af et team på ca. 22 kolleger, som løfter en spændende og bred vifte af administrative opgaver indenfor økonomi og indkøb. Vi stræber efter at levere høj kvalitet og service hver dag, og der er gode muligheder for, at du som medarbejder kan udvikle dine faglige kompetencer.

Vores samarbejde i teamet er præget af gensidig respekt og tillid, og ledelsen er tæt på driften. Vi hjælper og støtter hinanden – særligt i de perioder, hvor vi har travlt. Vi sætter stor pris på hinandens selskab og på fællesskabet – både i frokostpausen, og når vi afholder sociale arrangementer i enten teamet eller hele afdelingen.

Om stillingen
I teamet løfter vi økonomi- og indkøbsopgaver for størstedelen af Kultur- og Fritidsforvaltningen. Vores sagsvolumen er stor og varieret, og det er derfor vigtigt, at du kan bevare overblikket og prioritere i opgaverne.

Du får en stor og mangfoldig berøringsflade i hele organisationen og mulighed for at få indflydelse på både nye og eksisterende arbejdsgange.

Som administrativ medarbejder kommer du til at arbejde med indkøb og økonomiopgaver, hvor opgaverne bl.a. spænder over

  • fakturabehandling
  • indkøb i Kvantum
  • oprettelse af rammeordrer
  • behandling af udlæg og køb på betalingskort
  • salgsfakturering m.m.
Om dig
Vi forventer, at du har en uddannelse eller baggrund inden for offentlig administration eller anden relevant administrationsfaglig uddannelse (f.eks. finansøkonomi, kommunalt uddannet eller lignende).

Du sætter pris på samarbejde med gode kolleger og ser muligheder i vores forskellige baggrunde.

Derudover lægger vi vægt på, at du

  • har god systemforståelse
  • arbejder effektivt og struktureret
  • kommunikerer tydeligt på skrift og i tale
  • er servicemindet og trives med at arbejde med fælles servicemål
  • bevarer overblikket ved stramme deadlines
Det er en fordel, hvis du har erfaring med indkøb og økonomi, herunder

  • kendskab til kreditor- og debitorprocesser
  • erfaring med indkøb og dialog med eksterne samarbejdspartnere
  • erfaring med SAP (Kvantum)
Ansættelsesvilkår
Løn og ansættelse sker i overensstemmelse med gældende overenskomst.

Stillingen ønskes besat hurtigst mulig eller senest den 1. december 2025.

Vi indhenter reference i forbindelse med ansættelsen.

Yderligere information
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Georg Schirmer Bartholdy på 27 77 03 17.

Søg via linket senest søndag den 19. oktober 2025
Første samtale afholdes den 23. oktober 2025. Anden samtale afholdes 29. oktober 2025

Kultur- og Fritidsforvaltningen
Kultur- og Fritidsforvaltningen er Danmarks største kulturforvaltning. Vores arbejdsopgaver spænder bredt fra idræt, kultur og borgerservice til huslejenævn, folkeregister, vielser og afvikling af valg og folkeafstemninger. I Kultur- og Fritidsforvaltningen arbejder vi for at skabe de bedste rammer for kultur- og fritidslivet i København – og i samarbejde med københavnerne at skabe en by, der lever og udvikler sig. Vi er en politisk ledet organisation og har til opgave at understøtte og udleve politiske beslutninger. Alt sammen med det overordnede formål at give københavnerne et bedre kultur- og fritidsliv og være en åben og professionel indgang til Københavns Kommune.

Log ind