Administrativ medarbejder til Byrådssekretariatet

fuldtid
Administrativ medarbejder til Byrådssekretariatet
  • Byrådssekretariat, Kommunikation og Projekter
  • Vestre Boulevard 7, 9600 Aars
Er du engageret, struktureret og god til at holde mange bolde i luften? Så kan det meget vel være dig, vi leder efter i Byrådssekretariatet. Her får du en hverdag tæt på den øverste politiske og administrative ledelse – og et stærkt team af dygtige kollegaer, der hjælper hinanden.

Stillingsbeskrivelse

Som vores nye kollega får du en alsidig hverdag med opgaver, der spænder bredt. Du bliver blandt andet en vigtig del af kommunens køb og salg af fast ejendom, hvor du vil arbejde tæt sammen med den udviklingskonsulent, der er ansvarlig for området og en fast administrativ støtte for vores jurister i husleje- og beboerklagenævnet. Derudover får du ansvar for økonomiopgaver i Byrådssekretariatet.

Dine arbejdsopgaver vil bl.a. være:

  • Udarbejde sagsfremstillinger til politisk behandling
  • Journalisering, mindre tinglysningsopgaver, kortudarbejdelse og andre administrative opgaver inden for køb og salg af fast ejendom
  • Korrespondance med købere/sælgere og koordinering med andre afdelinger blandt andet i forbindelse med indhentning af høringssvar
  • Administrative opgaver i forbindelse med husleje- og beboerklagenævn samt hegnsyn
  • Kontering og økonomiopfølgning af Byrådssekretariatets regninger
  • Ad hoc-opgaver, når vi løfter i flok

Har du erfaring med udbudsmateriale, købsaftaler, kontering eller aktindsigter, er det et ekstra plus.

Hvem er du?

Vi forestiller os, at du har en kontoruddannelse eller en administrationsbachelor – og at du har erfaring med administrativt arbejde, gerne fra en kommune. Har du kendskab til ejendomshandler, er det en fordel, men ikke et krav.

Vi lægger vægt på, at du:

  • Arbejder struktureret og grundigt
  • Er imødekommende og samarbejdsvillig
  • Er nysgerrig på nye opgaver og klar til at lære
  • Har stærke skriftlige og mundtlige kommunikationsevner
  • Kan arbejde selvstændigt og tage ansvar

Hvad får du hos os?

Du bliver en del af den centrale stab Politik, Strategi og IT – og vil dele kontorlandskab med borgmester, direktion og gode kollegaer i Byrådssekretariatet, Kommunikation og Projekter.

Udover en spændende stilling, tilbyder vi:

  • Frihed under ansvar og selvstændighed i opgaveløsningen
  • En arbejdsplads med humor og uformel omgangstone
  • Gode muligheder for faglig og personlig udvikling
  • Kantineordning, sundhedsordning og fleksibel arbejdstid – inkl. mulighed for 4-dages arbejdsuge

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår er efter gældende overenskomst. Arbejdstiden er 37 timer per uge.

Yderligere oplysninger

Vi forventer at afholde samtaler mandag den 27. oktober

Hvis du har yderligere spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Palle Hansen på telefon 2366 3476.

Der er forventet opstart den 1. december 2025, eventuelt tidligere, hvis muligt.

Log ind