Brænder du for at være en del af et samarbejdende og anerkendende administrativt team i en dynamisk hverdag fuld af god kollegaskab? Og sætter du en lid i at løfte en samfundsmæssig vigtig opgave med fokus på et højt fagligt niveau? – så er det lige dig vi søger! Vores dygtige medarbejder har valgt at søge nye udfordringer i organisationen, og derfor søger vi en ny kollega i KiF Aarhus, til at løse opgaver i administrationen.
I administrationen ekspederes klienter, interne og eksterne samarbejdspartnere, professionelt og respektfuldt, såvel personligt som telefonisk.
Dine opgaver Som del af vores team kan du se frem til at behandle det administrative arbejde i straffuldbyrdelse af betingede dømte og understøtte socialrådgiverne, ledelsen samt klienterne ved, i samarbejde med øvrige myndigheder såsom anklagemyndigheden, at løse opgaver inden for blandt andet:
- Fordeling og afslutning af personundersøgelser
- Oprettelse, fordeling og afslutning af domme
- Opfølgning og ændringer i tilsyn, samfundstjeneste og prøveløsladelse
- Orientering om retsmøder
- Telefonbetjening
- Efterlysning
- Diverse ad hoc opgaver, herunder lave kaffe, bestille mad ved møder mv.
Hvem er du? Du er kvalificeret til at bestride en konstruktiv tilføjelse til vores team, hvis du opfylder følgende kompetencer:
- Du har en administrativ kontoruddannelse eller ca. 5 års erfaring inden for administrativ kontorarbejde. Gerne med erfaring for klientgruppen i kommunalt ellers statsligt regi
- Du kan formulere dig mundtligt og skriftligt samt udføre sagsbehandling struktureret og systematisk, med fokus på at levere et højt fagligt niveau
- Du er serviceminded og har en anerkendende tilgang og respekt for forskellige behov ved klienter og samarbejdspartnere
- Du er indstillet på at navigere i en hverdag med mange bolde i luften
- Du trives med at samarbejde og har respekt for fælles beslutninger
- Du er i stand til at indordne dig regler om tavshedspligt og behandling af personfølsomme oplysninger
Vi tilbyder Du bliver taget grundigt og venligt imod i en afdeling, hvor vi er stolte af vores gode kollegaskab, hvor forskellighed og fællesskab omfavnes og hvor der tilbydes:
- Et ansvarsfuldt arbejde med spændende og alsidige opgaver som bidrager til samfundet
- Muligheden for selv at strukturere arbejdsdagen
- Et arbejdsområde i konstant udvikling og forandring
Løn og ansættelsesvilkår Ansættelse og aflønning sker i henhold til fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det statslige Område, samt organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere (HK) og de eventuelle hertil indgåede lokalaftaler. Der vil herudover kunne aftales tillæg afhængig af erfaring og kvalifikationer.
Ansættelsesområdet er Kriminalforsorgen.
Arbejdsstedet er Institution Østjylland, KiF Aarhus, Åboulevarden 70, 8000 Aarhus C.
Stillingen er til tiltrædelse den
1. august 2025. Der er tale om en fuldtidsstilling med en gennemsnitlig arbejdstid på 37 timer om ugen.
Åbningstider:
Mandag – onsdag kl. 8.00-15.00
Torsdag kl. 8.00-18.00
Fredag kl. 8.00-14.00
Hvem er vi? KiF Aarhus, hører under Institution Østjylland, som omfatter KiF Aarhus og KiF Holstebro, Aarhus, Silkeborg og Randers Arrest, Ungekriminalforsorgen Aarhus og Kolding samt Udslusningsfængsel Skejby.
KiF Aarhus er en arbejdsplads med 43 ansatte fordelt på 2 kontorer (Aarhus og Horsens), bestående af socialrådgivere og administrative medarbejdere. Vi dækker i alt 10 kommuner, Aarhus, Favrskov, Odder, Samsø, Randers, Norddjurs, Syddjurs, Horsens, Hedensted, Skanderborg.
Kriminalforsorgen i Frihed (KiF) har til primær opgave at føre tilsyn og med klienter, der er prøveløsladte, betinget dømte samt foranstaltningsdømte. KiF udarbejder ligeledes personundersøgelser af sigtede, før deres sag behandles i retten og deltager i det almindelige kriminalpræventive arbejde i samfundet.
Du søger stillingen via linket ”søg stillingen”
Din ansøgning med CV, dokumentation for uddannelse og forudgående erfaring skal være modtaget senest den
5. juni 2025. Vi forventer at holde samtaler den
10. juni 2025. Det er en forudsætning for ansættelse, at du i forbindelse med samtalen giver dit samtykke til, at Kriminalforsorgen må indhente og vurdere oplysninger om dig i det Centrale Kriminalregister. Inden ansættelse skal vi modtage dokumentation for CV, f.eks. ansættelsesbeviser.
Hvis du indkaldes til samtale, så skal du til samtalen medbringe originalt eksamensbevis for den ansættelsesgivende uddannelse, sammen med identifikation f.eks. pas eller kørekort.
Kriminalforsorgen opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge. Yderligere oplysninger
Hvis du ønsker yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte
administrativ faglig koordinator Anette Nielsen på tlf.
7255 7237 eller
administrativ medarbejder Johanne Nors på tlf.
7255 7428.