Administrativ medarbejder søges til Forhørssekretariatet i Københavns fængsler, Fængselskreds Øst

fuldtid
Administrativ medarbejder søges til Forhørssekretariatet i Københavns fængsler, Fængselskreds Øst
  • Vestre Fængsel
  • Vigerslev Alle 1, 2450 København SV
Forhørssekretariatet i Københavns fængsler leder efter dig, der trives i en alsidig rolle, er nysgerrig og har et godt overblik samt trives med mange bolde i luften.

Københavns fængsler dækker over fire matrikler; Vestre Fængsel, Blegdamsvejens Arrest, Polititorvets Arrest samt Nytorv Fængsel.

Stillingen ønskes besat pr. 1. januar 2026 eller snarest muligt derefter.

Om jobbet
Du kommer til at arbejde i Vestre Fængsel, som er en alsidig og spændende arbejdsplads, hvor vi løser en samfundsvigtig opgave.

Forhørssekretariatet, som du vil være tilknyttet, arbejder med at forberede og klargøre forhør og bødeforlæg til forhørslederne i institutionen, som består af Vestre fængsel, Polititorvets arrest, Nytorv fængsel og Blegdamsvejens Arrest. Forhørssekretariatet er en del af Fællessekretariatet, og tilsammen er vi 7 kollegaer i teamet.

Opgaverne består bl.a.af

  • administrativ understøttelse af institutionens Forhørssekretariat
  • forberedelse af forhør og bødeforlæg i overensstemmelse med Danmarks Fængslers normalreaktioner – dette indeholder samtidig en del rutineprægede opgaver
  • faglig sparring med forhørslederne
  • ad hoc-opgaver.
Om dig vil vi lægge vægt på, at du

  • har en administrativ eller anden relevant uddannelse samt erfaring med administrativt arbejde
  • trives i en tempofyldt hverdag med mange bolde i luften
  • arbejder systematisk og er god til at holde overblik
  • er god til at arbejde selvstændigt, men trives også i samarbejdet med andre mennesker og faggrupper
  • bidrager til et behageligt arbejdsmiljø
  • har gode kommunikationsevner i både skrift og tale på dansk.
Vi tilbyder bl.a.:

  • en spændende og anderledes arbejdsplads med et højt tempo og stor politisk bevågenhed
  • en hverdag med spændende arbejdsopgaver, hvor to dage sjældent er ens
  • et godt arbejdsmiljø med fokus på ordentlighed og gensidig respekt
  • mulighed for kompetenceudvikling
  • gode kollegaer og en ansvarsbevidst ledelse.
Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen er en fast fuldtidsstilling med en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på 37 timer.

Stillingen er til besættelse snarest muligt og gerne den 1. januar 2026.

Ansættelse og aflønning sker i henhold til fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer (OAO) - Det Statslige Område samt Organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere (HK) samt principperne om Ny Løn.

Ansættelsesområdet er Danmarks Fængsler
Arbejdsstedet er Vestre Fængsel, Vigerslev Allé 1D, 2450 København SV

Inden ansættelse skal vi modtage dokumentation for CV.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du i forbindelse med samtalen giver dit samtykke til, at Danmarks Fængsler må indhente og vurdere oplysninger om dig i det Centrale kriminalregister.

Ansøgning
Din ansøgning med CV, dokumentation for uddannelse og forudgående erfaring skal modtages i vores rekrutteringssystem senest den 8. december 2025.

Vi forventer at afholde samtaler i forlængelse af ansøgningsfristen.

Hvis du indkaldes til samtale, skal du til samtalen medbringe billedidentifikation, f.eks. pas eller kørekort

Alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge.

Yderligere information
Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte Enhedschef Claus Asbjørn Pedersen på tlf. 7255 5105 eller på mail Claus Asbjorn.Pedersen@krfo.dk eller enhedsleder Tina Haugaard på tlf. 7255 1792 eller mail Tina.Haugaard@krfo.dk

Om Danmarks Fængsler, Fængselskreds Øst
Fængselskreds Øst består af et kredskontor og otte institutioner fordelt på hele Sjælland, Bornholm og Færøerne.

Institutionerne består af to åbne og to lukkede fængsler, 15 arresthuse, syv tilsynsafdelinger, fire fodlænkeafdelinger, Ungetilsyn, fire udslusningsfængsler, et udlændingecenter, et udrejsecenter samt en transport og bevogtningsenhed.

I alt ca. 2000 ansatte.

For yderligere information om Danmarks Fængsler henvises til hjemmesiden www.danmarksfængsler.dk

Log ind