Administrativ medarbejder og superbrugerprofil til Høje-Taastrup Sprogcenter

fuldtid
Administrativ medarbejder og superbrugerprofil til Høje-Taastrup Sprogcenter
  • Høje-Taastrup Kommune
  • Parkvej 76, 2630 Taastrup

Har du flair for IT-systemer, lyst til at optimere arbejdsgange og trives du i en rolle med service og struktur? Vi søger en administrativ medarbejder, der bliver superbruger på vores fagsystem EG LUDUS og samtidig bliver en vigtig del af hverdagen på sprogcentret.

Du får en nøglerolle i både drift og udvikling og samarbejder med ledelsen og kolleger om at sikre, at data, planlægning og processer fungerer effektivt.

Dine primære opgaver:

  • Superbruger på EG LUDUS, Schultz Fasit, SD Personaleweb mfl.
  • Indskrive kursister, håndtere hold, skemaer, test og eksamener 
  • Dataudtræk til ledelsen og bidrag til datadrevet planlægning
  • Procesoptimering, digitalisering og sammenhæng mellem vores systemer
  • Hjælp til kolleger i fagsystemer
  • Hjælp i skranken eller på telefonen ved spidsbelastninger

Sprogcentret er organiseret sammen med beskæftigelsesindsatsen, og der vil være opgaver, som ligger på tværs af området eller løses i samarbejde med kommunens øvrige administration.

Du bliver en del af et nyere team med mange opgaver og en varieret hverdag. Teamet består af forskellige fagligheder og baggrunde, og vi er i gang med at skabe mere fælles retning for teamet og udvikle vores samarbejde.

Vi hjælper hinanden på tværs af opgaver, når der er behov – f.eks. hvis der kommer pres på skranken, eller en kollega har brug for en ekstra hånd. Og vi arbejder med stor fleksibilitet, hvor meget kan lade sig gøre, så længe det understøtter god service for skolens kursister.

Vi vægter tillid og gode relationer højt. Det mærker du bl.a. ved, at du får frihed til i høj grad selv at planlægge din tid, men altid i relation til dine opgaver, samarbejdspartnere og kerneopgaven. Du indgår i en fælles vagtplan, hvor der er mulighed for hjemmearbejde under hensyntagen til opgaveløsningens behov. 

Vi søger dig, der:

  • Har erfaring eller interesse for en superbrugerrolle
  • Er nysgerrig på digitalisering og smartere arbejdsgange
  • Trives med både drift, udvikling og mange kontaktflader
  • Er servicemindet, struktureret og tager gerne kontakt til samarbejdspartnere
  • Arbejder struktureret, kvalitetsbevidst og med blik for helheden

Kort om Sprogcentret
Høje-Taastrup Sprogcenter tilbyder undervisning i dansk som andetsprog for voksne. Vi har godt 900 kursister og 30 ansatte. Vi er en vigtig del af kommunens integrationsindsats og arbejder tæt sammen med mange aktører.

Praktiske oplysninger

  • Jobbet er på 37 timer ugentligt
  • Tiltrædelse 1. februar 2026
  • Løn og ansættelse sker efter gældende overenskomst og principperne om Ny Løn
  • I forbindelse med ansættelse indhentes der referencer fra tidligere ansættelse

Ansøgningsfrist tirsdag den 9. december 2025
Vi holder ansættelsessamtaler fredag den 12. december 2025.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at sende en SMS til områdechef Lars Skov på telefon 21 17 52 98, så giver Lars dig et kald.

Vi glæder os til at høre fra dig.

 

 

 

 

Log ind