deltid
Administrativ medarbejder med stærke kommunikationsevner søges til fleksjobstilling
Ehlers-Danlos Foreningen i Danmark søger en administrativ medarbejder til en nyoprettet deltidsstilling med fokus på medlemskommunikation
og organisatorisk støtte.
Stillingen er målrettet dig, der er godkendt til et fleksjob og har lyst til at bidrage med dine kompetencer i en meningsfuld og fleksibel rolle.
Vi tilbyder en ansættelse på 10-12 timer om ugen, med mulighed for stor fleksibilitet i forhold til arbejdstid og tilrettelæggelse af opgaverne.
Du skal kunne arbejde hjemmefra og vil få stillet det nødvendige udstyr til rådighed. Der vil foregå sidemandsoplæring og derfor kan
enkelte rejsedage forekomme.
Vi er en landsdækkende patientforening med ca. 800 medlemmer, der repræsenterer mennesker med Ehlers-Danlos syndrom, deres pårørende og støttemedlemmer.
Foreningen drives primært af frivillige kræfter, men har også en ansat økonomimedarbejder til at støtte den daglige drift. Vi søger nu en kollega,
der kan understøtte vores kommunikation og administrative opgaver i tæt samarbejde med bestyrelsen og den øvrige stab.
Du refererer til foreningens forretningsudvalg bestående af formand, næstformand og kasserer, og vil indgå i tæt samarbejde med både dem og vores økonomimedarbejder.
Dine opgaver vil bl.a. være
• Daglig kommunikation med medlemmer og frivillige (mail og telefon)
• Udarbejdelse og udsendelse af nyhedsbreve og medlemsinformation
• Opdatering og vedligeholdelse af medlemsdata og systemer
• Praktisk koordinering af arrangementer og tilmeldinger
• Udarbejdelse af skriftligt materiale til hjemmeside og sociale medier
• Almindelige kontoropgaver og praktisk støtte til bestyrelsen
Vi forestiller os, at du
• Er uddannet kontorassistent, socialrådgiver eller har en anden relevant administrativ uddannelse
• Har stærke skriftlige og mundtlige kommunikationsevner
• Har gode IT-færdigheder og er vant til Office365
• Kendskab til Winkas Air vil være en fordel, men ingen betingelse
• Har gode engelskkundskaber, da enkelte opgaver kan indebære oversættelse af materiale til dansk
• Er struktureret, serviceminded og kan arbejde selvstændigt
• Trives med en bred kontaktflade og i en fleksibel hverdag
• Har forståelse for og respekt for arbejdet i en patientforening
Vi tilbyder
• En fleksibel stilling med hjemmearbejde
• En meningsfuld rolle i en dedikeret forening
• Et uformelt og engageret samarbejde med frivillige og ansatte
• Introduktion og løbende sparring
• Løn og ansættelsesvilkår efter aftale
Tiltrædelse
Snarest muligt – gerne senest 1. august 2025.
Ansøgning
Skulle ovenstående have din interesse, vil det glæde os at modtage din ansøgning.
Ansøgningsfrist, søndag den 22. juni 2025. Ansættelsessamtaler vil foregå i uge 26 online over Teams.
Send venligst din ansøgning og dit CV til formand Anita Dick-Nielsen på e-mail: formand@ehlers-danlos.dk.