Administrativ medarbejder med fokus på praktiske og serviceorienterede opgaver til Klimarådets sekretariat

fuldtid
Administrativ medarbejder med fokus på praktiske og serviceorienterede opgaver til Klimarådets sekretariat
  • Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
  • Holmens Kanal 20 1060 København K
Administrativ medarbejder med fokus på praktiske og serviceorienterede opgaver til Klimarådets sekretariat

Har du lyst til en hverdag med forskelligartede opgaver – og vil du være med til at skabe gode rammer for en organisation med en vigtig samfundsmæssig opgave?
Klimarådets sekretariat søger en serviceminded og alsidig medarbejder, som kan løfte praktiske opgaver, yde teknisk support i hverdagen og samtidig bidrage inden for HR, organisation og økonomi. Stillingen kan besættes på fuld tid eller deltid.

Om stillingen

Du bliver en del af et team, der varetager både administrative, organisatoriske og praktiske opgaver i sekretariatet. Opgaverne spænder bredt – fra planlægning og afvikling af arrangementer til indkøb, leverandørstyring og håndtering af løn- og tidsregistrering. Tyngden i stillingen ligger på de praktiske og serviceorienterede opgaver, herunder IT-support.

Vi lægger vægt på, at du har erfaring eller flair, når det gælder de administrative systemer, der bruges i staten, fx Mtime, Indfak, Statens HR, SAM-serviceportalen og Statens Administration, og tekniske løsninger inden for IT. Det er vigtigt, at du trives med at navigere i nye systemer og omsætte dem til en smidig hverdag for kollegerne.

Ansvarsområder og eksempler på opgaver

Dit primære ansvarsområde bliver ’Facility management og praktiske opgaver’, men du vil også skulle varetage opgaver på andre områder. Eksempler på opgaver kan være:

Facility management og praktiske opgaver

  • Varemodtagelser og kontakt til faste leverandører (fx rengøring og affaldshåndtering)
  • Bestilling af kontorartikler og forplejning, udarbejdelse af bestillingscyklusser
  • Hjælp med anretning og oprydning af frokost, vedligehold af kaffemaskine mv.
  • Digital arkivering og oprydning i fællesdrev
HR og organisation

  • Løbende opgaver i SAM-serviceportalen
  • Bidrag til onboarding og fastholdelse af medarbejdere
  • Opfølgning på lønbudgetter og kontrol i systemerne
  • Tidsregistrering, løn, ferier og barsel (Mtime)
  • Planlægning og afvikling af workshops, personaledage, ekskursioner, DHL-stafet m.m.
IT-support og drift

  • Hjælpe kolleger med kontakt til servicedesk, bestilling af programmer og fejlmeldinger.
  • Hjælpe med kabler, skærme og andet udstyr
  • Sikre at virtuelle møder fungerer teknisk
  • Bidrage til opfølgning på IT-sikkerhed, journalisering og GDPR (teknisk specialistviden er ikke et krav)
Økonomi

  • Fakturahåndtering og økonomiopgaver
  • Arbejde i statslige systemer som Indfak, Statens HR og Statens Administration
Vi lægger vægt på, at du

  • er motiveret af driftsopgaver og af at tage ansvar for at ”maskinen kører godt”
  • kan lide at løse praktiske og jordnære opgaver, der sikrer gode rammer for dine kolleger
  • har gåpåmod, er handlekraftig og tager initiativ til at løse eller undersøge opgaver
  • er god til at arbejde selvstændigt, proaktivt og følge opgaver helt til dørs
  • har erfaring med – eller flair for – at arbejde i administrative systemer som Mtime, Indfak, Statens HR, SAM og Statens Administration
  • har interesse i økonomi og systemunderstøttelse, gerne med erfaring i fakturahåndtering
  • har ordenssans, kan holde flere bolde i luften, er grundig og kan lide at skabe struktur
  • trives med forskelligartede opgaver
Om Klimarådet

Klimarådet er et uafhængigt ekspertorgan, som rådgiver regeringen og Folketinget om, hvordan Danmark kan nå sine klimamål og -forpligtelser. De seneste år har Klimarådet bl.a. udgivet analyser om Danmarks klimamål i 2035 og 2050, Danmarks fremtidige arealanvendelse, Danmarks globale klimaindsats og Danmarks bidrag til Parisaftalen.

Rådet består af 9 medlemmer og betjenes af et sekretariat med ca. 25 fuldtidsansatte, herunder en sekretariatschef, tre øvrige chefer og ca. 20 analytikere og administrative medarbejdere.

Du kan læse mere om Klimarådet på vores hjemmeside her: Klimarådet

Løn- og ansættelsesforhold Vi tilbyder gode faglige udviklingsmuligheder og mulighed for at være en del af et godt arbejdsklima og en arbejdsplads, som vi er stolte af. Løn efter kvalifikationer og gældende overenskomst mellem staten og relevante faglige organisationer. Klimarådets sekretariat har til huse i Indre By i København.

Ansøgning Du vil blive ansat på overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK). Stillingen kan som nævnt ovenfor besættes på fuld tid eller deltid.

Klimarådet ønsker at fremme mangfoldighed, hvorfor alle uanset alder, køn, race, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.

Send din ansøgning, CV samt bilag via linket på Klimarådets hjemmeside www.klimaraadet.dk, så vi har den senest søndag den 19. oktober 2025. Vi forventer at afslutte processen i oktober med tiltrædelse den 1. december.

Vil du vide mere om stillingerne, kan du kontakte Henrik Jepsen, der er chef for strategi, kommunikation og organisation, på 26 12 45 77 (mellem 6. og 17. oktober).



Log ind