Administrativ medarbejder med blik/flair for økonomi

fuldtid
Administrativ medarbejder med blik/flair for økonomi
  • Borger- og Socialservice
  • Trollesmindealle 27, 3400 Hillerød
Har du styr på tal og IT-systemer, og trives du med varierede administrative opgaver? Så har du mulighed for at blive en del af et engageret og fagligt stærkt sekretariat i Social og Arbejdsmarked i Hillerød Kommune.

Vi søger en administrativ medarbejder, som både trives med at løse administrative opgaver selvstændigt og samtidigt motiveres af at bidrage til den fælles opgaveløsning i teamet. Som sekretariat løser vi en lang række opgaver indenfor økonomistyring, politisk betjening, ledelsesunderstøttelse, projektledelse, IT-systemadministrator m.v. Du vil være en del af opgaveløsningen bredt, men dine primære opgaver vil være administrative med et økonomisk fokus.

Primære opgaver:
  • Betale regninger, afstemninger, håndterer udlæg m.v. på beskæftigelses-, integrations- og socialområdet.
  • Mellemkommunale opkrævninger.
  • Deltage i at udvikle opgaveløsningen med digitale værktøjer som RPA og AI-assistenter.
  • Generelle administrative opgaver.

Forventninger til dig, er, at:
  • Du arbejder struktureret og har overblik, og du trives med opgaver som fx regningsbetaling og afstemning.
  • Du holder af at samarbejde bredt og har lyst til at tage den personlige dialog når der er en udfordring, som skal løses.
  • Du har lyst til at lære nyt og udvikle dig, herunder på det digitale område.
  • Du både fagligt og socialt har lyst til at være en del af et engageret team med god energi.
  • Du er kontoruddannet og har erfaring fra det offentlige (og ellers overbevis os gerne om, at du er den rette alligevel).

Hvis du bliver ansat hos os, sørger vi for:
  • At tage imod dig med et gennemarbejdet introduktionsprogram og grundig oplæring, som vi tilpasser den baggrund, som du kommer med.
  • At blive en del af et Sekretariat med 9 andre kollegaer, som er gode til at hjælpe hinanden og har en høj faglighed. Sekretariatet spiller en central rolle i at understøtte ledelsen og sikre effektiv drift på tværs af Social og Arbejdsmarked.
  • En dynamisk opgaveportefølje som kan udvikle sig over tid og matche dine kompetencer.
  • Mulighed for hjemmearbejde en dag om ugen.

Løn og ansættelsesforhold
Ansættelse sker efter gældende overenskomst og lønnen forhandles med den relevante faglige organisation. Stillingen er som udgangspunkt fuldtid med tiltrædelse efter aftale eller senest 1. februar 2026.

Du søger stillingen online og ansøgningsfristen er den 3. december 2025 kl. 20.00. Vi forventer at holde ansættelsessamtaler den 8. december 2025.

Har du nogle spørgsmål?
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte controller Poul Frank Hansen på telefon 72 32 33 49, som vil blive din nærmeste kollega.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket

Hos os er det ikke kun arbejdet, der tæller, men også menneskene bag.

I fællesskab gør vi hver dag en forskel for kommunens mere end 54.000 borgere, og vi sætter pris på det helt særlige bidrag, som du kommer med. Vi er stolte af at gå nye veje og sammen finde løsninger på de udfordringer, som møder os. Hillerød Kommune er en fleksibel arbejdsplads, hvor vi tror på værdien af både forskellighed og sammenhold. Det er vigtigt, at alle føler sig anerkendt og respekteret, for hos os er arbejdsglæde en forudsætning for den gode kvalitet og tilfredse borgere.

 

Log ind