Administrativ medarbejder indenfor HR og lønforhold til Syddjurs Provsti

deltid
Administrativ medarbejder indenfor HR og lønforhold til Syddjurs Provsti
  • Syddjurs Provsti
  • 8410 Rønde

Vi søger en ny kollega, der kan hjælpe os med opgaver indenfor HR, administration og løn. Er det dig, vi leder efter?  
Vi søger en administrativ medarbejder indenfor HR og lønforhold på 25-30 timer om ugen til vores sekretariat, der servicerer menighedsrådene og deres ansatte i Syddjurs Provsti.  

Som en del af vores sekretariat får du ansvaret for at støtte og rådgive kontaktpersoner i menighedsrådene om HR- og lønforhold. Derudover vil du være ansvarlig for de administrative opgaver, der relaterer sig til løn, ansættelsesvilkår, sygefravær og medarbejdertrivsel. 

Du vil blive en del af et sekretariat på i alt 4 medarbejdere, der arbejder tæt sammen og er ansvarlige for at understøtte menighedsrådene i Syddjurs Provsti i deres daglige administration.  Sekretariatet arbejder tæt sammen på tværs af funktioner, herunder HR, løn, regnskab og bogføring, for at sikre en effektiv og professionel drift, der støtter de menighedsråd, vi arbejder med. 

Din nærmeste leder vil være den daglige leder af sekretariatet, og den overordnede ledelse af sekretariatet består af en bestyrelse udpeget af repræsentanter fra menighedsrådene i Syddjurs Provsti. 

Dine opgaver:

  • Du vil få ansvaret for lønforhandlinger, indberetning af løn, ferie og sygefravær, samt rapportering på disse områder. Derudover udarbejder du ansættelseskontrakter og arbejdsplaner i samarbejde med menighedsrådene og rådgiver om ansættelsesvilkår. 
  • Du sikrer korrekt tidsregistrering og refusion ved sygefravær samt håndterer sygefraværssamtaler. Derudover arbejder du inddragende og strategisk med vores menighedsråd og vejleder om overenskomster og personaleforhold, særligt vedrørende arbejdstid og løn. 
  • Du deltager i kurser, samarbejder med Landsforeningen af Menighedsråd og FAR og opdaterer menighedsrådene på relevant lovgivning samt de ydelser, der tilbydes. 


Kvalifikationer: 

  • Erfaring med HR, lønbehandling og administration, gerne fra en lignende stilling. 
  • Kendskab til relevant lovgivning, herunder arbejdsret, overenskomster og sygefravær. 
  • Erfaring med lønsystemer og tidsregistrering. 
  • Gode kommunikationsevner og evnen til at formidle komplekse informationer på en enkel måde. 
  • Fortrolighed med IT-systemer, herunder EMPLY og andre HR- og lønrelaterede systemer. 
  • Gode samarbejdsevner og evne til at arbejde selvstændigt. 


Personlige egenskaber: 

  • Du er en teamplayer, der arbejder godt sammen med kollegaer og samarbejdspartnere. 
  • Du er empatisk og støttende i dine samarbejdsrelationer. 
  • Du har en struktureret og systematisk tilgang til arbejdet og kan arbejde effektivt under tidspres. 
  • Du er fleksibel og tilpasningsdygtig i et dynamisk arbejdsmiljø. 

 

Arbejdssted: 
Sekretariatet beliggende i Syddjurs Provsti på Strandvejen 2A, 8410 Rønde med mulighed for fleksibel arbejdstid. 

Løn- og ansættelsesforhold: 
Du ansættes på HK overenskomst for området.  
Du ansættes med tiltrædelse 1. juni 2025.  

Ansøgningsfrist:. 
10. april 2025 senest kl. 16.00 
Der afholdes ansættelsessamtale tirsdag d. 22. april efter kl. 15.00 og evt. 2. samtale afholdes torsdag d. 24. april efter kl. 16.00. 

Kontakt: 
Har du spørgsmål, kan du kontakte formand for sekretariats bestyrelse June Crondahl på tlf. 2625 0976 eller Jena Sørensen, leder af Sekretariatet på tlf. 3031 5835 eller jenso@km.dk.

 

Log ind