Administrativ medarbejder i Center for Leverforskning

fuldtid
Administrativ medarbejder i Center for Leverforskning
  • Odense Universitets Hospital
  • J.B. Winsløws Vej 4, 5000 Odense C
Er du en struktureret, engageret og alsidig administrativ medarbejder med lyst til at gøre en forskel bag kulisserne i en internationalt anerkendt forskningsenhed? Så er det måske dig, vi leder efter.

Center for Leverforskning søger en ny kollega, der kan sikre, at vores organisation fungerer gnidningsfrit – både i det store og i det små. Vores hverdag er præget af dynamik, samarbejde og et højt aktivitetsniveau, og vi har brug for dig, der trives med mange forskelligartede opgaver og formår at skabe overblik i en kompleks hverdag.

Om os
Vi er en stor og succesfuld forskningsenhed med base på OUH, der arbejder målrettet med klinisk forskning inden for leversygdomme. Vores team består af medicinstuderende, ph.d.-studerende, postdocs, professorer og forskningssygeplejersker. Vi deltager i og leder store internationale forskningskonsortier og samarbejder tæt med partnere fra hele verden. Vores fælles mål er at forbedre behandlingen af patienter med leversygdomme.

Dine opgaver vil blandt andet være:

  • Administration på personaleområdet, herunder lønadministration og kontrakthåndtering i samarbejde med HR
  • Indhentning og håndtering af timesedler, ferie- og fraværsregistrering
  • Koordinering af rejser, konferencer og andre events, inkl. booking af venues
  • Indkøb og praktiske opgaver ifm. daglig drift (fx morgenmad, kontorartikler)
  • Økonomisk administration, såsom omposteringer i samarbejde med forskerservice og økonomimedarbejder
  • Tæt samarbejde med ledelsen om enhedens daglige drift
Vi lægger vægt på, at du:

  • Har en relevant kontoruddannelse eller bachelorgrad inden for administration
  • Er detaljeorienteret, struktureret og kan arbejde selvstændigt
  • Er serviceminded og motiveres af at få tingene til at fungere
  • Trives i at udføre mange usynlige opgaver, som dog er af fundamental betydning for forskningsenheden
  • Har gode samarbejds- og kommunikationsevner
Vi tilbyder:
-
En alsidig og meningsfuld stilling, hvor du bliver en nøgleperson i vores daglige drift
- Et spændende og internationalt forskningsmiljø med højt til loftet og fagligt engagement
- Et stærkt og socialt arbejdsfællesskab med plads til både grin og faglighed
- Mulighed for personlig og faglig udvikling

Stillingen er på 37 timer, og det er en tidsbegrænset stilling på 1 år, med mulighed for forlængelse.
Ønskes besat snarest muligt eller efter aftale.


Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte: Daglig leder Camilla Dalby Hansen eller Johanne Kragh Hansen



Læs mere om os på:
sdu.dk/flash
Twitter
Facebook

Log ind