SDU Software Engineering ved Mærsk-McKinney Møller Instituttet, Teknisk Fakultet ved Syddansk Universitet søger en engageret administrativ medarbejder og en god kollega til at varetage spændende opgaver med udvikling og drift og udvikling af enheden og til at støtte ledelsen samt forskere og undervisere i deres daglige arbejde. Du vil være administrativ ankerperson og primær support for ledelsen i forhold til økonomi, personale- og projektadministration. Samtidig vil du indgå i en række drifts- og udviklingsopgaver på tværs af enhedens aktiviteter og i samarbejde med tilsvarende enheder i Sønderborg (SDU Centre for Industrial Software) og Vejle (SDU Centre for Software Technology), samt øvrige administrative enheder på instituttet og fakultetet.
Om jobbet
SDU Software Engineering forsker og underviser i avanceret software og softwareudvikling og deltager i et stigende antal forsknings- og udviklingsprojekter samt i undervisningen af stadigt flere studerende. Enhederne er veletablerede i Odense og i kraftig vækst i Sønderborg og Vejle, så der er behov og mulighed for at arbejde både med konsolidering og vækst. Det stiller store krav til vores daglige drift og administration og til udviklingen af de processer og støtteaktiviteter, der sikrer at enhedens aktiviteter bliver afviklet og fulgt op på med høj kvalitet og økonomisk ansvarlighed. Enhederne samarbejder desuden i stort omfang med det omkringliggende samfund og virksomheder både lokalt og nationalt.
Du skal derfor dels have overblikket over enhederne og dels være primær administrativ ledelsessupport og samtidig arbejde tæt sammen med erfarne og dygtige kolleger på tværgående opgaver. Det betyder i praksis, at du varetager en række forskellige opgaver:
Support af sektionslederen og vicesektionslederen i forhold til den daglige drift og udvikling af sektionen
Opfølgning på økonomi og timeforbrug samt ledelsesrapportering
Support af ledelsen i forbindelse med ansættelser i enhederne
Koordinering med undervisere om fx arrangementer
Indgå i projekter, der involverer samarbejdspartnere og andre eksterne interessenter, fx opsætning af hjemmesider, vedligeholdelse af netværk og opbygning af netværk med eksterne organisationer
Hjælpe med at facilitere samarbejde og opbygning af enhederne
Om dig
Vi søger en kollega med
Administrativ erfaring og som er systemstærk og vant til at arbejde i komplicerede systemer, fx økonomi, projektansøgninger, projektledelse, osv.
Stærke kommunikations- og samarbejdskompetencer
Et højt engelskniveau i skrift og tale
Stærke proces- og udviklingskompetencer, så du kan bidrage til at forbedre og optimere måden, vi driver enhederne på
Forståelse for og gerne erfaring med at arbejde i løstkoblede og meget dynamiske organisationer
Der gerne tager initiativ og er opsøgende når du ser optimeringsmuligheder.
Hvis du derudover er serviceorienteret og vant til at indgå i samarbejdsrelationer med mange forskellige mennesker og hvis du har erfaring med universitetssektoren, så har vi et supermatch.
SDU Software Engineering
I Odense er vi ca. 30 medarbejdere, i Sønderborg ca. 20 og i Vejle ca. 10 (forskere, undervisere og administratorer) fra mange egne af verden
Vi har højt til loftet og en uformel omgangstone og meget af den daglige snak foregår på engelsk
Stillingen rummer gode faglige og personlige udviklingsmuligheder og du vil indgå i mange spændende og lærerige relationer på tværs af de øvrige centre, sektioner og afdelinger på fakultetet
Der er tale om en stilling på 37 timer med fastansættelse, som ønskes besat den 1/1 2026 eller hurtigst derefter.
Ansøgningsfrist er den 17/11 2025 kl. 23.59.59 og vi forventer at afholde jobsamtaler 20. og 21. november 2025.
Yderligere oplysninger om stillingen fås ved henvendelse til sektions- og centerleder, Torben Worm, tlf. 93507372, tow@mmmi.sdu.dk.
Tjenestestedet er Campus Odense, men der må forventes jævnlige rejser til SDU’s øvrige campusser specielt i Vejle og Sønderborg.
Ansættelse finder sted i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og AC.
Stillingen kan kun søges via SDU's hjemmeside – https://www.sdu.dk/da/om-sdu/job-sdu.
Ansøgning skal indeholde følgebrev, CV og eksamensbevis. Alle dokumenter i forbindelse med ansøgning bør ikke indeholde CPR-nummer – i så fald skal CPR-nummer overstreges.
Alle vedhæftede filer skal være i Adobe PDF format.
Følgebrev og CV må max. fylde 5 Mb.
Syddansk Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.
Om SDU
Syddansk Universitet er sat i verden for skabe værdi for og med samfundet. Uanset om vores bidrag kommer i form af fremragende forskning, innovative løsninger, uddannelse eller læring, så skal vi gøre en positiv forskel for samfundet og bidrage til en bæredygtig fremtid. Det gør vi ved at dyrke talenter og skabe de bedste miljøer for forskning og læring. Det er derfor afgørende, at SDU fastholder, udvikler og rekrutterer talenter. Samtidig skal vi sikre konstant høj kvalitet i alle vores aktiviteter – det kan vi kun med de rette mennesker. Det er universitetets forskere, undervisere, studerende, ledere og teknisk-administrative personale, der udgør fundamentet for vores succes.