Administrativ koordinator til økonomi og sekretariatet – Realdania By & Byg – Odense

fuldtid
Administrativ koordinator til økonomi og sekretariatet – Realdania By & Byg – Odense
  • DeZignated ApS
  • Nørregade 29, 5000 Odense
Administrativ koordinator til økonomi og sekretariatet – Realdania By & Byg – Odense

Har du lyst til en varieret hverdag med fokus på økonomi og regnskab – og samtidig en vigtig administrativ rolle tæt på ledelsen? Som Administrative koordinator får du ansvar for centrale økonomiopgaver og bliver samtidig en fast støtte i ledelsessekretariatet. Rollen er for dig, der trives med struktur, samarbejde og at skabe overblik og sammenhæng i det daglige arbejde.

Om rollen
Du kommer til at arbejde med alt fra bogføring, afstemninger og projektøkonomi til mødekoordinering, rejsebooking og udarbejdelse af bestyrelsesmateriale. Rollen kræver et solidt kendskab til grundlæggende regnskabsprincipper, stærke IT-kompetencer og evnen til at skrive præcist og professionelt på dansk. Du trives i et miljø, hvor struktur, selvstændighed og fortrolighed er afgørende, og hvor samarbejde på tværs er en naturlig del af hverdagen. Vi forventer, at din arbejdstid fordeles ligeligt mellem de to funktioner. Du refererer til Vicedirektøren.

Lidt om arbejdsopgaverne:
  • Daglig håndtering af økonomiopgaver, bogføring, bankafstemninger, afstemning af konti og udarbejdelse af fakturaer
  • Oprettelse af leverandører
  • Momskontrol
  • Opdatering af projektregnskaber og budgetter
  • Andre mindre ad hoc-opgaver i relation til økonomi
  • Administration/PA-funktion for ledergruppen i forhold til møder, rejser, hotelbooking, agenda og telefonbetjening
  • Udarbejdelse af bestyrelsesmaterialer
  • Andre administrative opgaver, herunder korrespondance og koordinering
Dine faglige kompetencer
  • En relevant uddannelsesbaggrund inden for økonomi og administration; det vigtigste er solid erfaring med lignende opgavehåndtering
  • Regnskabsmæssigt stærk på assistentniveau
  • Stærke IT-færdigheder og særdeles gode skriftlige færdigheder i dansk
  • Vant til at skabe relationer på tværs af virksomheden og agere fortroligt, særligt i relation til ledergruppen
Dine personlige egenskaber
  • Gode sociale kompetencer og en udpræget serviceminded tilgang
  • God til at omsætte nye input til forbedrede arbejdsmetoder
  • Selvstændig og struktureret, med evne til at formidle dit fagområde forståeligt til andre
  • Overholder tidsrammer og deadlines
  • Stor loyalitet og ejerskabsfølelse; tager ansvar uden tøven
  • Gode kommunikative evner; evner at tale med alle stakeholders på en faglig og tillidsvækkende måde
  • Fungerer godt i krydsfeltet mellem mange interessenter, kollegaer og samarbejdspartnere
Vi tilbyder dig et spændende og selvstændigt job i en unik og professionel virksomhed med et godt socialt arbejdsklima. Du bliver en del af ca. 35 kollegaer, hvoraf halvdelen sidder i Odense i smukke rammer, resten i København. I økonomifunktionen sidder 5 kollegaer, og i sekretariatet 2 kollegaer. Du får mulighed for udvikling i samarbejde med dygtige kollegaer i et miljø, hvor teamånd og trivsel vægtes højt. Derudover tilbydes en god løn, pension, sundhedsforsikring og frokostordning. Alle henvendelser behandles naturligvis fortroligt.

Om Realdania By & Byg
Realdania By & Byg fører som Realdanias datterselskab Realdanias mission og strategier om livskvalitet i det byggede miljø ud i livet gennem ejerskab af bygninger og arealer til byudvikling. Selskabet udvikler eksperimenterende byggeri – konkrete eksempler, der kan inspirere til udvikling af moderne byggerier. Derudover køber, restaurerer og udlejer Realdania By & Byg bygningsværker, som repræsenterer væsentlige eksempler på byggestil og arkitektur fra forskellige tidsperioder og egne i Danmark, og medvirker ved areal- og byudvikling. Når Realdania By & Byg investerer i ejendomme og arealer, sker det for at udvikle eller sikre kvaliteter, som ellers ville gå tabt, typisk ved projekter, som andre ikke kan løfte. Anvendelsen skal altid være nutidig, og driften økonomisk bæredygtig. Du kan læse mere om os og vores projekter på https://www.realdaniabyogbyg.dk/

Ansøgning og kontakt
Er du interesseret i stillingen, så send dit CV med et par linjer om, hvorfor du er motiveret, og hvor du kan skabe værdi, via linket nedenfor. Vi afholder løbende samtaler, da stillingen skal besættes snarest muligt, og den kan derfor blive besat før ansøgningsfristens udløb den 16. januar 2026. BEMÆRK: Vi kan desværre ikke håndtere ansøgninger sendt pr. mail. Har du spørgsmål, kan du kontakte Dorthe Majbrit Bonnicksen fra DeZignated ApS på telefon +45 2715 4303, som varetager rekrutteringsprocessen i samarbejde med Realdania By & Byg. Vi ser frem til at høre fra dig.

 

Log ind