Administrativ koordinator til myndighedsområdet i Ældre, Sundhed og Social i Albertslund Kommune

fuldtid
Administrativ koordinator til myndighedsområdet i Ældre, Sundhed og Social i Albertslund Kommune
  • Albertslund Kommune
  • 2620 Albertslund

Har du solid kommunal erfaring og motiveres du af at bidrage til et velfungerende ældreområde, hvor din faglighed gør en forskel? Så har vi en spændende stilling som administrativ koordinator til dig.

Albertslund er en grøn kommune med store ambitioner. Vi er stolte af vores kommune, og gør os umage i vores opgaver og indsatser for borgerne, foreningerne og virksomhederne. Vi er én kommune og én organisation. Vi har engagerede og dygtige medarbejdere samt en samarbejdskultur, der går på tværs af områder og niveauer. Det gør Albertslund Kommune til et godt sted at arbejde. 

Administrativ koordinator til myndighedsområdet i Ældre, Sundhed og Social i Albertslund Kommune

Har du solid kommunal erfaring og motiveres du af at bidrage til et velfungerende ældreområde, hvor din faglighed gør en forskel? Så har vi en spændende stilling som administrativ koordinator til dig.

Dine arbejdsopgaver

Som administrativ koordinator får du en central rolle i understøttelsen af Visitationen. Dine primære opgaver vil bl.a. være:

  • Anvisning af plejeboliger
  • Fakturabetaling på Visitationens område
  • Diverse ad hoc opgaver
  • Administrative opgaver i forbindelse med selvudpegede hjælper (SEL §94)
  • Opkrævninger og økonomisk administration

Din profil

Vi forestiller os, at du er uddannet kommunom eller har tilsvarende administrativ erfaring fra en kommune, meget gerne inden for ældreområdet. Du trives med ansvar, kan selvstændigt strukturere din hverdag og har blik for både detaljer og helhed.

Vi håber, at du:

  • Har gode IT-kompetencer, også i Excel og gerne erfaring med systemer som Cura, SBSYS og KMD Rollebi
  • Arbejder systematisk og har blik for at optimere arbejdsgange
  • Har gode kommunikations- og samarbejdsevner
  • Har en positiv tankegang -  også til det du synes kan være svært
  • Bidrager til et godt arbejdsfællesskab

Vi tilbyder

Du bliver en del af et område med høj faglighed og stor betydning for borgernes hverdag.

Vi tilbyder:

  • Grundig introduktion til opgaver og samarbejdsflader
  • Stor tiltro til din faglighed og mulighed for at sætte præg på opgaveløsningen
  • Fleksibilitet i tilrettelæggelse af arbejdstiden inkl. mulighed for hjemmearbejdsdage
  • Et fagligt miljø med kolleger, der deler viden og løfter i flok
  • Et godt arbejdsmiljø, hvor vi har fokus på, at trivsel og arbejdsglæde er i fokus

Organisatorisk placering

Du bliver organisatorisk forankret i myndighedsområdet under Ældre, Sundhed og Social, hvor du refererer til myndighedslederen. Området består af tre enheder: Visitationen, Hjælpemidler og Socialenheden for Voksne. Du vil få et tæt samarbejde særligt med visitationens teamleder og medarbejdere.

Praktisk information

Der er ansøgningsfrist 22. september, og samtaler d. 25. september

Stillingen er på 37 timer og er til besættelse 1. november 2025.

Løn og ansættelse sker efter gældende overenskomst. Vi indhenter straffeattest i forbindelse med ansættelsen. Det er en forudsætning for din ansættelse i Albertslund Kommune, at du har en gyldig arbejds- og opholdstilladelse.

Det er en del af Albertslund Kommunes ansættelsespolitik at fremme mangfoldighed og ligestilling.

Albertslund Kommune har røgfri arbejdstid.

Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, så er du meget velkommen til at kontakte administrativ koordinator Janne Ramskou Andersson på telefon 24 66 81 51 eller myndighedsleder Margit Wendelboe Petersen på telefon 23 30 65 03

 

Om Albertslund Kommune

Velkommen til Albertslund - den bæredygtige by for børnene, det grønne og fællesskaber. Albertslund Kommune har mange kvaliteter, som skaber fantastiske rammer for hverdagslivet – både for borgere og medarbejdere. Midt i naturen og med et rigt forenings- og kulturliv, som børn og voksne cykler til og fra på byens mange kilometer cykelstier, der er adskilt fra bilerne på vejene. Der er S-tog lige til døren og flere supercykelstier, bl.a. mellem Albertslund og Vesterport i hjertet af København. Og fra 2025 skaber også letbanen gode forbindelser til hele hovedstadsområdet. 

I Albertslund Kommune har vi samme tilgang til vores opgaver, som vi selv ville ønske at opleve som borgere. Vi er vidt forskellige, men er fælles om vores opgave for borgere, foreninger og virksomheder. Du kan møde nogle af vores dygtige medarbejdere på www.albertslund.dk/indefra og få et indtryk af bredden af arbejdsområder, opgaver og fagligheder i Albertslund Kommune. 

I Albertslund Kommune er der højt til loftet og gode udviklingsmuligheder - vi glæder os til at høre fra dig. 

 

Log ind