Administrativ koordinator til DGI Storstrømmen

deltid
Administrativ koordinator til DGI Storstrømmen
  • DGI Storstrømmen
  • 4720 Præstø

Brænder du for idræt, bevægelse og fællesskab?
Og sætter du en ære i at medlemsforeninger, udøvere og frivillige oplever DGI Storstrømmen som en kompetent og serviceminded samarbejdspartner? 
Så er det måske dig vi leder efter til at forstærke vores administrative koordinatorteam. 
 
Aktivitetsniveauet er højt og samarbejdsfladerne er mange så derfor søger vi hurtigst muligt en ny koordinator, der i en vikarstilling med mulighed for forlængelse kan tilføje ekstra kræfter til vores i forvejen dedikerede og stærke koordinatorteam.
Der er løbende ansøgningsfrist og vi holder løbende samtaler.

Dine arbejdsopgaver som koordinator:
  • Koordinere, oprette samt administrere eksempelvis kurser og uddannelser.
  • Opsætning af markedsføringsmateriale (via skabelonsystem), direct mails, nyhedsbreve inklusiv lette salgstekster.
  • Være med til at sikre en god foreningskontakt og information om DGI Storstrømmens tilbud til medlemsforeningerne.
  • Medansvarlig for at holde styr på betaling af regninger, kontering og regnskabsopfølgning.
  • Indgå i telefonpasning og almen servicering af vores medlemsforeninger i åbningstiden.
  • Løse opgaver ad hoc i samarbejde med hele medarbejdergruppen efter aftale og være backup for kolleger ved ferie, sygdom, kurser m.v.
Dit arbejde foregår i tæt samarbejde med dine øvrige kollegaer i koordinatorteamet samt DGI Storstrømmens konsulenter, som har det faglige ansvar for idrætter og vores projekter.


Vi ønsker os, at du:
  • Er en effektiv koordinator med godt humør samt overblik og sans for at afslutte.
  • Er serviceminded, en holdspiller og arbejder ud fra en anerkendende tilgang til mennesker og opgaver.
  • Er i stand til at strukturere opgaver og tid. Du kan se helheder, sammenhænge og synergieffekter.
  • Har flair for tal og økonomi, og har du relevant uddannelsesmæssig eller erhvervserfaring med økonomistyring og -håndtering er det en fordel.
  • Har god mundtlig – og især skriftlig – formidlingsevne.
  • Er rutineret bruger af Microsoft Office og evne og lyst til hurtigt at lære DGI’s administrative systemer at kende.

Vi tilbyder:
  • En tidsbegrænset stilling på 20-25 timer ugentlig med tiltrædelse hurtigst muligt. Stillingens udløb er med udgangen af februar 2026 – med mulighed for eventuel forlængelse.  
  • Et spændende job med gode kollegaer i en spændende organisation, hvor vi hver dag arbejder målrettet på at styrke idrætsdeltagelsen i DGI Storstrømmens medlemsforeninger.
  • Et stærkt fagligt miljø med en høj grad af selvledelse, hvor alle 22 medarbejdere tager ansvar for det gode samarbejde, det gode arbejdsmiljø, fællesskab og den muntre og afslappede tone.
  • Et job med ansvar og stor indflydelse på egne opgaver indenfor aftalte ramme.
  • Betalt medarbejdermotion hver uge.
  • Frokostordning (fleksibel og delvist selvbetalt).
Om DGI Storstrømmen:
DGI Storstrømmen dækker Stevns, Faxe, Næstved, Vordingborg, Guldborgsund og Lolland kommuner og er en spændende organisation i konstant bevægelse og udvikling. Vi brænder for at gøre endnu flere mennesker aktive i idrætsfællesskaberne, og vi brænder for hver dag at være en kompetent samarbejdspartner for vores 428 medlemsforeninger, deres 71.500 medlemmer, vores seks kommuner samt øvrige samarbejdsrelationer med hvem vi samarbejder med lokalt og nationalt.
 
Løn og ansættelse:
Løn aftales indenfor rammen af DGI Storstrømmens lønstruktur og efter kvalifikationer. DGI er ikke en lønførende organisation, men vi tilbyder et både motiverende og fleksibelt arbejdsmiljø med høj grad af selvledelse og mulighed for planlægning af egen arbejdstid.
Vores kontor ligger i de skønneste omgivelser på Idrætshøjskolen Bosei, Evensølundvej 5, 4720 Præstø.

Ansøgning:
For spørgsmål eller andet er du velkommen til at kontakte direktør Lis Hamburger på lh@dgi.dk eller tlf. 2913 2845.

Ansøgninger læses løbende med stor interesse og der indkaldes til samtaler også løbende og efter behov.
 





 

Log ind