Administrativ konsulent til afdelingen Personale og Bogholderi

fuldtid
Administrativ konsulent til afdelingen Personale og Bogholderi
  • Personale og Bogholderi
  • Torvet 3, 8500 Grenaa
Stillingsopslag til administrativ konsulent til afdelingen Personale og Bogholderi

Bliver du motiveret af at arbejde med en bred vifte af opgaver? Trives du i et job, hvor du har ansvaret for systemer og både skal være superbruger og undervise i systemer, løse administrative opgaver og ad hoc-opgaver, samt være tovholder i forbindelse med implementering af nye systemer og projekter? Hvis du også elsker at tænke udvikling og effektivisering, så er denne udfordring måske lige noget for dig!

Vi leder efter en engageret og alsidig person, som kan tage ansvar og trives med at jonglere mange forskellige opgaver. Hvis det lyder som dig, så glæder vi os til at høre fra dig!

Hvem er vi

Vi dækker områderne løn, bogholderi, opkrævning og personalejura – vi er centralt organiseret og vi løser opgaver på tværs af og for hele organisationen. Vi samarbejder bredt med alle i organisationen, servicerer og implementerer systemer og robotter, som anvendes decentralt og vi tænker i helheder i løsning af vores opgaver.
Stillingen er en fuldtidsstilling og forventes besat hurtigst muligt eller senest pr. 1. april 2026.

Dine opgaver vil blandt andet omfatte

Jobbet er en kombination af systemadministrator, samt sparringspartner for lederen, hvilket kræver, at du kan skifte mellem forskellige opgaver – både drift og implementering og være nytænkende og servicerende. Jobbet rummer gode muligheder for indflydelse på og ansvar for eget arbejde og mulighed for faglig og personlig udvikling.

Dine arbejdsopgaver vil blandt andet være:
  • Superbruger og administrator for rekrutteringssystemet Signatur og kursusadmini-strationssystemet Plan2learn og andre kommende it-systemer, hvor du vil skulle løse opgaverne selvstændigt
  • Arbejde med kommunens Linje Organisationssystem (LOS) i samarbejde med andre samarbejdspartnere
  • Ledelsestilsyn – på vegne af lederen
  • Administrative opgaver og ad hoc-opgaver – kan f.eks. være oprydning i systemer, skabeloner mv., som skal ajourføres og optimeres
  • Nytænkning/udvikling og medvirker til bl.a. implementering af robotter og digitalisering – når du får en opgave, arbejder du på, hvordan den kan løses bedst muligt og mest effektivt i dialog med lederen og kollegaer. I nogle af situationerne vil det være dig, der er tovholder på opgaven

Dine kvalifikationer
  • Det er et krav, at du har en udviklingsprofil og kan se effektiviseringspotentiale i forhold til opgaver og procedurer og at du er handlekraftig – vedlæg bilag til din ansøgning på eksempler, hvilke udviklingsprojekter du har arbejdet med og hvordan du har grebet opgaven an
  • Du er imødekommende og initiativrig overfor nye opgaver og giver input til forbedringer
  • Du arbejder med rekrutteringssystemet Signatur og kursusadministrationssystemet Plan2learn på superbruger- eller administratorniveau
  • Du er detaljeorienteret og arbejder struktureret, omhyggeligt og overholder deadlines
  • Du besidder et servicegen, du er imødekommende, professionel og møder altid kollegaer og brugere med en positiv tilgang
  • Du har gode samarbejdsevner, er fleksibel, udadvendt og tager aktivt del i arbejds-opgaverne
  • Du har gode kommunikationsevner både på skrift og i tale

Vi tilbyder
  • Spændende, alsidige og udfordrende arbejdsopgaver
  • Et udadvendt arbejde med en stor kontaktflade til kollegaer, ledere og systemudbydere
  • Et stærkt fagligt miljø, hvor videndeling, samarbejde og udvikling prioriteres højt
  • En meningsfuld rolle i en organisation, der bidrager til velfungerende offentlig service
  • Et godt arbejdsmiljø med fokus på psykologisk tryghed og en uformel omgangstone
  • Gode og fleksible arbejdsvilkår, fx flekstidsordning og mulighed for 1 – 2 hjemmearbejds-dage om ugen

Løn- og ansættelsesvilkår

Stillingen er på 37 timer om ugen.
Aflønning sker efter gældende HK-overenskomst.

Yderligere oplysninger:

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte:
Afdelingsleder Marianne Fisker, på 24 85 08 74
OBS – arbejdsstedet er Rådhuset, Torvet 3, 8500 Grenaa, men på grund af ombygning flytter vi til Sangstrupvej 32, Voldby fra påsken og ca. et år frem

Ansøgningsfrist den 10. marts 2026
Samtaler afholdes den 12. marts 2026.

Vores Norddjurs
I Norddjurs kommune arbejder vi ud fra værdierne tillid, ordentlighed, udvikling og fællesskab, som er beskrevet i vores organisations- og ledelseskodeks Vores Norddjurs.

De fire værdier er grundlaget for organisationens virke og er med i alt, vi gør. Kodekset sætter en fælles retning og er dét, der binder os sammen. Værdierne lever i den daglige praksis og i den måde vi arbejder og samarbejder på. Værdierne udspiller sig på alle ledelses- og medarbejderniveauer, samt i mødet med borger og omverden.

Læs det fulde organisations- og ledelseskodeks her

 

Log ind