Administrativ bedemand søges hos Houkjær Begravelse til servicecenter i Horsens

fuldtid
Administrativ bedemand søges hos Houkjær Begravelse til servicecenter i Horsens
  • Houkjær Begravelse Aps
  • Rådhusgade 4 8300 Odder

I lyset af en forventet stigning i antallet af sager, søger vi en kollega til vores servicecenter i Horsens. Stillingen er en central del af vores drift og indebærer direkte kontakt til både pårørende, samarbejdspartnere og bedemænd i vores afdelinger.

Arbejdsopgaver​

Hovedopgaven er kundebetjening på telefon samt et tæt samarbejde med de øvrige bedemænd og vores samarbejdspartnere. Det er derfor vigtigt, at du er yderst serviceminded og er med til at sikre den høje faglighed. Samt at du kan skabe ro og tryghed i samtalen med empatisk og imødekommende håndtering af alle henvendelser.

Når vores nye begravelsescenter i Horsens er færdigbygget til sommer, vil der indgå forskellige praktiske opgaver, såsom hjælp i indkøbsafdelingen, hjælp til pakning af varer og lign. Der kan ligeledes indgå andre administrative og praktiske opgaver.

Det er en fordel, men ikke et krav, at du er uddannet bedemand eller har brancheerfaring. Det forventes, at du gennemfører modulkurser og temadage ved Houkjær Akademi samt, at du i opstartstiden har køredage med bedemændene.

Personlige kompetencer – du:

  • Trives med telefonisk kontakt og har en naturlig evne for at formidle ro, empati og klarhed

  • Formulerer dig klart både mundtligt og skriftligt

  • Arbejder struktureret og selvstændigt samt bevarer overblikket, når mange opgaver presser sig på

  • Er imødekommende, serviceminded og empatisk ved alle opkald

  • Lytter aktivt, stiller relevante og afklarende spørgsmål og sikrer korrekt videregivelse af oplysninger

  • Tager ansvar for opgaverne og følger dem sikkert til dørs

  • Bidrager konstruktivt til det gode samarbejde med kolleger og med bedemændene i afdelingerne

  • Er fleksibel i forhold til både opgaver og arbejdstider og ser værdien i et team, der hjælper hinanden

  • Er nysgerrig og åben for at lære nyt – herunder nye arbejdsgange og funktioner i de forskellige systemer

Om os:

Vi er en begravelsesforretning med afdelinger i store dele af landet og vi er i alt ca. 125 ansatte. Vi er ISO 9001-certificeret og har eget akademi, som tilbyder alle ansatte kontinuerlig efteruddannelse.

Arbejdstid og vilkår:

Ved spørgsmål om stillingen kontakt da: Mette Beck Jensen på 40 43 10 99 eller på mette@houkjaerbegravelse.dk
Stillingen er på 37 timer pr. uge
Du vil komme til at indgå i et vagtrul med de øvrige medarbejdere i temaet.

Mødested: Horsens
Ansøgningsfrist: 8/5 26

Vi holder løbende samtaler og ansætter, når vi har fundet den rette kandidat.
Tiltrædelse: Hurtigst muligt

Send en motiveret ansøgning samt cv til:  nytjob@houkjaerbegravelse.dk

Log ind