Orø Kirke søger graver

fuldtid
Orø Kirke søger graver
  • ORØ MENIGHEDSRÅD
  • Bygaden 54B, 4305 Orø

ORØ KIRKE SØGER EN ENGAGERET GRAVER TIL FULDTIDSSTILLING

Vi søger en uddannet graver, gartner eller en graver med kirkegårdserfaring

I bunden af Isefjorden mellem Roskilde og Holbæk ligger den smukke ø Orø. Der er to færgeforbindelser til øen, hvoraf den ene sejler tre gange i timen og tager seks minutter.
I en lille middelalderenklave ligger øens smukke kirke og kirkegård. Vi søger en dygtig og initiativrig graver til at tage hånd om vores fine kirkegård.

Vi kan tilbyde dig:
Arbejde i en smuk gammel kirkegård med mange daglige besøgende
Muligheden for at være med til at præge kirkegårdens udvikling
Samarbejde med et engageret menighedsråd
Overenskomstmæssig løn efter kvalifikationer og anciennitet
Ansættelse hurtigst muligt

Vi forventer at:
Du har kendskab til kirkegårdens pleje året rundt
Vi vægter højt, at kirkegården fremstår indbydende og velplejet: Du luger stier og gravsteder, river stier, klipper hækkene, slår græs og hvad der ellers hører sig til for at kirkegården er velholdt
Du er ansvarsbevidst og initiativrig, og du kan planlægge dit arbejde selvstændigt
Du er imødekommende og venlig overfor besøgende
Ved anvisning af gravsteder møder du de efterladte med empati og respekt
Du er fortrolig med IT

Dine arbejdsopgaver vil være:
Anlæg, pleje og vedligeholdelse af gravsteder, hække, gravfæstelser, græsarealer og bede
Maskinbetjening og vedligeholdelse af kirkegårdens maskinpark 
Grandækning og snerydning
Renholdelse af kirkegårdsarealer 
Græsslåning i præstegårdens have og lugning ved adgangsvej til sognehus
Anvisning af gravpladser
Begravelser (gravearbejdet foretages af ekstern entreprenør), bisættelser og urnenedsættelser
Holde øje med kirkens installationer så som varmeanlæg og tilkalde hjælp om nødvendigt
Registrering i Gias, arbejde i Brandsoft samt indkodning af ringning

Såfremt du ikke er uddannet graver, forventer vi, at du indenfor to år gennemfører den obligatoriske 5-ugers graver uddannelse

 Vi gælder os til at høre fra dig!

 Ansøgninger stiles til formand for menighedsrådet, Paul Banks på mail: 7246PAB@km.dk

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte formanden på tlf. 28929028 eller vores kontaktperson, Elise Hougaard på tlf. 50928108

 Ansøgningsfristen er mandag den 8.juni, 2026

 

 

Log ind