Administrativ barselsvikar til Elektrikerafdelingen på TEC

fuldtid
Administrativ barselsvikar til Elektrikerafdelingen på TEC
  • Teknisk Erhvervsskole Center Frederiksberg
  • Stæhr Johansens Vej 7, 2000 Frederiksberg
Da vores driftskoordinator skal på barsel, søger vi en administrativ koordinator i et barselsvikariat, en blæksprutte, som både selvstændigt og i samarbejde med andre kollegaer kan hjælpe med at løse de daglige administrative arbejdsopgaver i en omskiftelig hverdag.



Din hverdag på TEC

Du får en nøglerolle i driften af elektrikeruddannelsen, hvor du vil modtage mange henvendelser fra elever, mestre og lærere hver dag.

Arbejdsdagen som driftskoordinator vil være præget af stor variation og kan i perioder være travl, f.eks. i forbindelse med elevopstart eller afslutninger.

Der er typisk møder 2-4 gange om måneden med bl.a. teamkoordinatorerne, uddannelseslederen, studieadministrationen og lejlighedsvis med underviserne. Arbejdstiden kan starte fra kl. 07.30, hvor der er rig mulighed for at drøfte dagens opgaver med dine kollegaer.

Dine opgaver vil bl.a. dreje sig om:

  • Sikre, at de administrative opgaver bliver håndteret med kvalitet og til tiden. Dette sker i tæt samarbejde med afdelingen, teamkoordinatorer, øvrige administrative medarbejdere og TECs studieadministration.
  • De administrative opgaver inkluderer blandt andet - i samarbejde med uddannelseslederen og teamkoordinatorer - planlægning af elektrikeruddannelsen fremadrettet samt udarbejdelse af arbejdsplaner, kursuskalender og årshjul.
  • Skemalægning og skemarettelser.
  • Du skal - i samarbejde med studieadministrationen - arrangere eksamener, sørge for at bestille lokaler og forplejning til svendeafslutninger og lignende arrangementer.
Du er ikke bange for at smøge ærmerne op og få tingene til at lykkes, selvom opgaverne nogle

gange falder uden for din normale opgaveportefølje. Generelt set er ingen opgave for lille eller for stor.



Hvad tilbyder vi dig?

Du bliver en del af TEC, som er en dynamisk arbejdsplads med tæt kontakt til erhvervslivet og fokus på elevernes uddannelse. Elafdelingen består af cirka 58 undervisere og to uddannelsesledere, hvor du, som nævnt, refererer til lederen for hovedforløbene og svendeprøverne. Vi lægger vægt på at skabe fælles retning og meningsfuldhed samtidig med at give individuel frihed til at løse opgaverne.

Vi har fleksibilitet med mulighed for hjemmearbejde alt efter opgavens karakter.

Du bliver en del af et miljø med mange forskellige typer af opgaver og god mulighed for personlig og faglig udvikling. Vi har travlt og er ambitiøse og engagerede, samtidig er det vigtigt for os, at vores medarbejdere har plads til andet i livet end arbejde.



Måske har du nogen af følgende kompetencer:

Du har erfaring med administrative opgaver. Erfaring fra uddannelsessektoren er en fordel men ikke et krav. Du er motiveret for administrative driftsopgaver, herunder en overordnet og langsigtet planlægning 4-5 år frem i tiden. Du er selvstændig i opgaveløsningen, initiativrig og tænker helhedsorienteret. Du kan samarbejde med teamkoordinatorerne og ledelsen om både den daglige og mere langsigtede planlægning.

Derudover forventer vi, at:

  • Du er god til at formulere dig både mundtligt og skriftligt.
  • Du har flair for at se sammenhænge og kan overskue skemaer, ressourcer og lokaler.
  • Du kan håndtere forskellige administrative opgaver og ser det som en ære at følge opgaver til dørs til tiden.
  • Dit servicegen er stort, og du bidrager til at få hverdagen til at fungere for både elever, undervisere og ledelse.
  • Du er i stand til at se løsninger, bevare overblikket og roen.
  • Du er en god kollega og bidrager med højt humør, hvilket er en styrke for vores fælles arbejdsplads


Løn og vilkår

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem Finansministeriet og HK/Stat.

Stillingen er et barselsvikariat på fuldtid med 37 timer om ugen.

Du ansættes på TEC med primært arbejdssted på Campus Frederiksberg.

TEC er en sund arbejdsplads med røgfri arbejdstid, og vi har en personaleforening, der arrangerer sociale aktiviteter på tværs.



Sådan søger du

Lyder det som et job for dig og matcher du profilen, så søg jobbet.

Upload dit CV og relevante uddannelsespapirer sammen med din ansøgning.

Vi er en mangfoldig arbejdsplads og opfordrer alle interesserede, uanset etnisk tilhørsforhold, religion, køn eller alder, til at søge stillingen.

Ansøgningsfristen er den 24. november 2025.

Ansættelsessamtaler vi blive afholdt løbende, så tøv ikke med at sende en ansøgning. Vi forventer, at du kan tiltræde snarest muligt.

Har du spørgsmål til stillingen er du meget velkommen til at kontakte uddannelsesleder Michael Elbo på mail me@tec.dk eller på telefon 2075 5649.



Hvis du vil vide mere om TEC

Job på TEC kan du lære os bedre at kende.

Du kan læse mere om TEC på www.tec.dk.

Log ind