Administrativ assistent til Pladsanvisningen i Børne- og Kulturforvaltningen - Barselsvikariat

fuldtid
Administrativ assistent til Pladsanvisningen i Børne- og Kulturforvaltningen - Barselsvikariat
  • BKF Staben
  • Rådhus Alle 7, 2860 Søborg
Vi søger en struktureret, engageret og fagligt stærk barselsvikar til vores velfungerende pladsanvisning. Har du sans for systematik, god borgerkontakt og lyst til at tage ansvar i en travl hverdag? Så er det måske dig, vi leder efter.

Hvem er vi?
Du bliver en del af et administrativt team bestående af syv medarbejdere og en teamleder. Tre af os har primært ansvar for pladsanvisning og forældrebetaling. I Pladsanvisningen arbejder vi med visitering til dagtilbud samt administration af forældrebetaling og behandling af ansøgninger om fripladstilskud. Opgaverne kræver både overblik, faglig indsigt og sans for detaljen.
Vi lægger vægt på et stærkt fagligt fællesskab, hvor vi hjælper hinanden, deler viden og spiller hinanden gode. Samtidig prioriterer vi en ordentlig og respektfuld dialog – både internt og i mødet med borgere og samarbejdspartnere. Vi er bevidste om, at vores arbejde har stor betydning for familiernes hverdag, og det ansvar tager vi alvorligt.

Vi søger en barselsvikar der har
Faglige stærke kompetencer og er engageret
Du tager ejerskab for dine opgaver, arbejder selvstændigt og leverer en sikker og kvalificeret opgaveløsning.

Erfaring med borgerkontakt
Du er lyttende, løsningsorienteret og god til at skabe overblik og samle op. Du trives i dialogen med både borgere og dagtilbud, også når der er travlt. Du kommunikerer sikkert på både dansk og engelsk – mundtligt såvel som skriftligt.

Trives med ansvar
Du motiveres af at have ansvar og bidrager aktivt til, at teamet løfter opgaverne i fællesskab.

Arbejder struktureret og systematisk
Du har styr på arbejdsgange og regler – og kan hurtigt sætte dig ind i relevant lovgivning. Du har god datadisciplin, er omhyggelig med registrering og bevarer overblikket, selv når der er mange bolde i luften.

Vi tilbyder
  • Et meningsfuldt job, hvor du er med til at gøre en forskel i borgernes liv
  • Faglig sparring og udvikling sammen med et dygtigt og engageret team
  • Mulighed for hjemmearbejde

Disse arbejdsopgaver bliver du blandt andet en del af
  • Opskrivning og anvisning af pladser i børnehuse og dagpleje
  • Borgerbetjening og dialog med dagtilbud både skriftligt og på telefon
  • Behandling af adviser
  • Behandling af fripladstilskud
  • Medansvar for pladsanvisningens fællespostkasse
  • Behandling af regninger i vores økonomi system

Din baggrund
Du har erfaring fra en lignende stilling – eller en relevant uddannelsesmæssig baggrund, der matcher de kompetencer, vi søger. Erfaring med offentlig administration vil være en fordel.

Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst.

Stillingen er på 37 timer om ugen og ønskes besat 1. maj 2026.

Hvis du har spørgsmål
til stillingen, er du velkommen til at kontakte pladsanviser Marie Silversparre på telefon 39 57 64 02 eller teamleder Belinda Lind Christensen på telefon 39 57 64 04.

Lyder det som noget for dig?
Så send din ansøgning senest 17. marts 2026.
Vi forventer at afholde samtaler 25. marts 2026.

I Gladsaxe tager vi udgangspunkt i borgernes og virksomhedernes behov og trivsel i alt, hvad vi gør. Bæredygtig velfærd og udvikling er en mærkesag for os og vi arbejder for både social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed. Med FN’s verdensmål som ramme ser vi en bæredygtig fremtid som noget, vi skaber sammen – med borgere, virksomheder, foreninger og lokalsamfundet. Du kan læse mere om vores mål i Gladsaxestrategien.

Ingen ansatte i Gladsaxe Kommune må ryge eller bruge tobaksrelaterede produkter i arbejdstiden, som for eksempel snus og vapes.

Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn/identitet, seksualitet, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

 

Log ind