Bliv en del af et engageret og udviklingsorienteret ledelsesteamAdministrativ afdelingsleder søges til Søren Kanne-skolen pr. 1. januar 2026. Stillingen er en fuldtidsstilling.
Vi søger en administrativ afdelingsleder, til en nyoprettet stilling, der har lyst til at tage ansvar for både økonomi, HR og løn, personale og drift – og som trives i et tæt samarbejde med skolens øvrige ledelsesteam.
Vil du være med til at styrke skolens administration og sikre, at de daglige processer fungerer smidigt og effektivt?
Har du lyst til at være en del af et forpligtende ledelsesteam, hvor den samlede opgaveløsning er i fokus?
Brænder du for stram økonomistyring, der giver plads til ”det sjove”?
Tør du bidrage med økonomiske perspektiver til pædagogiske debatter og ønsker?
Kan du og vil du være personaleleder for administration, rengøring og teknisk service?
Så har vi måske jobbet for dig!
Skolens ledelsesteam består af skoleleder, 6 pædagogiske afdelingsledere og en afdelingsleder for administrationen (måske dig). Vi arbejder tæt sammen om såvel drift som udvikling og i dagligdagen har vi hver vores ansvarsområder, der varetages med stor frihed.
Dine primære opgaver:- HR- økonomi-, løn- og regnskabsopgaver, herunder ekstern budgetdialog og opfølgning på rapporter i samarbejde med det administrative team på ca. 6 medarbejdere.
- Ledelse af skolens administrative personale, rengøring (Selvstyrende team) og teknisk service (Igennem teknisk serviceleder). I alt ca. 30 medarbejdere.
- Sikre gode arbejdsgange og udvikling af administrative processer
- Samarbejde med ledelsesteamet om skolens drift og udvikling
- Deltage i relevante netværk og samarbejde med kommunens forvaltning
Vi forventer, at du:- Har erfaring indenfor et eller flere af områderne HR, løn og økonomistyring.
- Er struktureret, analytisk og har blik for detaljen
- Trives med personaleledelse og motiveres af at skabe trivsel og udvikling blandt medarbejdere
- Er nysgerrig på at udvikle nye løsninger i samarbejde med kolleger
- Har gode samarbejdsevner og kan indgå i et tværfagligt ledelsesteam
Vi tilbyder:- En hverdag præget af tillid, frihed og højt engagement
- Gode muligheder for faglig og personlig udvikling
- Et stærkt fællesskab, hvor vi hjælper hinanden og fejrer vores succeser
- En skole i udvikling, hvor du får mulighed for at sætte dit præg
Søren Kanne-skolen har ca. 1200 elever der er placeret på fire afdelinger. Afd. Toubro er beliggende ca. 10 km. sydvest for Grenaa og rummer ca. 70 elever fra 0.-6. årgang. Afd. Vestre og Østre er begge beliggende I Grenaa og rummer henholdsvis ca. 400 og ca. 300 elever fra 0.-6. årgang. Afd. Vestre har også en specialklasserække for 0.-6. årgang. Alle tre afdelinger har også SFO.
Vores 4. afdeling er også beliggende i Grenaa og rummer eleverne fra 7.-9. årgang. Her er der også en specialklasserække. Afd. Søndre har ca. 430 elever.
Skolens samlede budget er på ca. 110 millioner kroner årligt.
Kontakt for mere information leder af Søren Kanne-skolen Jacob Hørlyk på tlf. 2043 9072
Er det dig, vi leder efter?Så send din ansøgning og CV til Søren Kanne-skolen senest søndag d. 16. november 2025.Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte skoleleder Jacob Hørlyk på tlf. 2043 9072
Der afvikles samtaler: 1. samtale – onsdag d. 19. nov. og 2. samtale – onsdag d. 26. nov. 2025.
Ansøgere der udtages til 2. samtale, skal inden denne være villig til at få udarbejdet en personlighedstest.
Vores Norddjurs I Norddjurs kommune arbejder vi ud fra værdierne tillid, ordentlighed, udvikling og fællesskab, som er beskrevet i vores organisations- og ledelseskodeks Vores Norddjurs. De fire værdier er grundlaget for organisationens virke og er med i alt, vi gør. Kodekset sætter en fælles retning og er dét, der binder os sammen. Værdierne lever i den daglige praksis og i den måde vi arbejder og samarbejder på. Værdierne udspiller sig på alle ledelses- og medarbejderniveauer, samt i mødet med borger og omverden. Læs det fulde organisations- og ledelseskodeks her