Adjunt/lektor søges til Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus

deltid
Adjunt/lektor søges til Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus
  • VIA University College
  • 8200 Aarhus N

Ergoterapeutuddannelsen Aarhus, VIA University College søger en adjunkt/lektor

Vær med til at uddanne fremtidens ergoterapeuter i Aarhus

Adjunkt eller lektor søges pr. 1.10.2025 til VIA Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus.

Som kommende adjunkt/lektor på VIA Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus vil du indgå i et dynamisk og ambitiøst uddannelsesmiljø, hvor kerneopgaven er at uddanne fremtidens ergoterapeuter.

Du bliver en del af et stærkt fagligt og socialt miljø, hvor vi står på tæer for at levere undervisning til vores studerende af høj kvalitet og med engagement.

Vi står overfor en stor forandringsproces, hvor vi de kommende år sammen skal udvikle Ergoterapeutuddannelsen med fokus på praksisnær undervisning, undervisningsdifferentiering og tværprofessionalitet.

Vi har derfor behov for en dygtig underviser, der kan dække undervisning og udvikling bredt indenfor ergoterapifaget.

DINE OPGAVER

  • Undervisning, feedback, vejledning og eksamen primært på 1. studieår
  • Metodevejleder på bachelorprojekter
  • Indgå i et læringsfællesskab med øvrige undervisere på tværs af semestrene for at sikre sammenhæng og kvalitet
  • Dine arbejdsopgaver vil også kunne indbefatte deltagelse i forsknings- og udviklingsprojekter, samt undervisning af studerende på VIA`s efter-og videreuddannelse.

 

DINE KOMPETENCER
Vi forventer, at du: 

  • er uddannet professionsbachelor i ergoterapi og har en relevant videreuddannelse på master -, kandidat- eller ph.d. niveau.
  • har erfaring i praksisudøvelse af almen borgernær ergoterapi 
  • har erfaring med og lyst til undervisning og vejledning 
  • har kendskab til professionens teorier og metoder
  • har en stærk professionsforståelse og indsigt i ergoterapi 
  • er åben overfor at arbejde med udvikling af faget og nye fagområder i professionen
  • kan arbejde selvstændigt og er god til at planlægge din arbejdstid
  • trives med en varieret arbejdsportefølje
  • har gode samarbejdsevner og kan se værdien i at lykkes i fællesskabet
  • er god til at skabe relationer og fremme et fagligt og socialt fællesskab blandt de studerende 

Det vil være en fordel, at du har erfaring fra det kommunale område og har arbejdet med sundhedsfremme, forebyggelse og/eller ehabilitering af forskellige målgrupper

VI TILBYDER

  • en spændende stilling på en ambitiøs og dynamisk arbejdsplads
  • et engageret og positivt miljø med mulighed for faglig og personlig udvikling
  • arbejdsfællesskaber i mono- og tværprofessionelle sammenhænge
  • engagerede og ambitiøse studerende og kollegaer
  • relevant faglig og pædagogisk sparring og kompetenceudvikling

 

VIA Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus er et af to udbudssteder. Uddannelsen i Aarhus optager 120 studerende årligt. Vi har i alt ca. 360 indskrevne studerende, 16 adjunkter/lektorer, to AC-medarbejdere og en uddannelsesleder.

Vi samarbejder tæt med vores kliniske undervisere/samarbejdspartnere om at tilbyde en aktuel og praksisnær uddannelse.

Ergoterapeutuddannelsen er fysisk placeret på Campus Aarhus N.

 

LØN- OG ANSÆTTELSESFORHOLD

Afhængig af din uddannelsesbaggrund sker ansættelsen i henhold til enten gældende overenskomst for akademikere i staten eller fællesoverenskomsten for LC/CO10 og organisationsaftalen for undervisere på erhvervsakademier og professionshøjskoler.  

Ansættelsen er omfattet af Bekendtgørelse nr. 414 af 27. april 2025 om stillingsstruktur for undervisere ved videregående uddannelser på erhvervsakademier, professionshøjskoler, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og maritime uddannelsesinstitutioner, samt Bekendtgørelse nr. 413 af 27. april 2025 om lektorkvalificering, lektorbedømmelse og docentbedømmelse.

Link til stillingsstrukturen: 
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2025/414

Link til lektorkvalificeringsbekendtgørelsen: 
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2025/413 

Arbejdsstedet er Campus Aarhus N, Hedeager 2, 8200 Aarhus N, men der kan forventes aktivitet i hele Region Midtjylland.

Stillingen er som udgangspunkt på 30 timer om ugen.

Ansøgningsfristen er den 8.8.2025 kl. 12.00.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt fredag den 15.8.2025. 


Er du interesseret?
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte uddannelsesleder Marianne Høllund på telefon 87 55 24 02. Læs mere om os på www.via.dk/ergoterapeutiaarhus.

Samt om VIA University College på www.via.dk.

Ansøg stillingen via vores online rekrutteringssystem.

VIA opfordrer alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

VI er VIA  
VIA er en af Danmarks største uddannelsesinstitutioner med lokationer overalt i Region Midtjylland. Vi uddanner og efteruddanner bl.a. lærere, sygeplejersker, ingeniører, designere og mange flere. Vi udvikler uddannelser i tæt samarbejde med praksis. Vi er en arbejdsplads med fleksibilitet, frihed og gode muligheder for udvikling. Hvis du er nysgerrig på, hvordan det er at arbejde i VIA, kan du læse nogle af vores fortællinger her.  

I VIA værdsætter vi kompetence og talent i alle former. Vi tror på styrken i diversitet og byder alle velkomne, uanset køn, alder, etnicitet eller baggrund. Vi opfordrer derfor alle til at søge stillingen og blive en del af et inkluderende fællesskab. 

Læs mere om VIA University College på http://www.via.dk/  

Læs information om anvendelse af personoplysninger i forbindelse med rekruttering på dette link: https://via.career.emply.com/persondatapolitik 
 

Log ind