Har du lyst til at være med til at uddanne fagligt kompetente pædagoger, der brænder for arbejdet med menneskers udvikling, trivsel, læring og dannelse? Brænder du selv for pædagogfaget, og ønsker du at arbejde sammen med andre engagerede undervisere? Så er du måske vores kommende kollega.
Merituddannelsen ved Institut for Pædagoguddannelse på Københavns Professionshøjskole (KP) vokser. Derfor søger vi lige nu 6 adjunkter eller lektorer med og uden ph.d. til pædagoguddannelsen i Hillerød for at tage del i vores ambitioner om at uddanne fagprofessionelle, der lykkes i praksis.
Vores studerende har vidt forskellige baggrunde. Det stiller krav til os – og det ser vi som en stor styrke. Vi skal kontinuerligt udvikle pædagoguddannelsen med fokus på praksisnær undervisning og styrke uddannelsens vidensgrundlag gennem tættere relation mellem grunduddannelse og forsknings- og udviklingsaktiviteter.
Om jobbet
Som adjunkt eller lektor får du ansvar for at forberede og gennemføre undervisning, som du planlægger i samarbejde med dine dedikerede og fagligt dygtige kollegaer. Du får desuden ansvar for vejledningsaktiviteter og for at føre studerende til prøve. En stor del af undervisningen er netbaseret med månedlige indkald i weekender.
Derudover vil du også tage del i forsknings- og udviklingsaktiviteter for at styrke relationen mellem den praksisnære undervisning og udviklingen af hele pædagoguddannelsen. Du kan også komme til at undervise på vores videreuddannelser på KP.
Som ansat hos os, underviser man i udgangspunktet både på den ordinære pædagoguddannelse og på merituddannelsen.
Om dig
Du har en relevant uddannelse på kandidatniveau og gerne erfaring med pædagogisk praksis. Derudover har du en dyb forståelse for professionens betydning og rolle i vores samtid og samfund. Det er attraktivt, hvis du kan kombinere din pædagogiske faglighed med aktivitetsfaglighed inden for bevægelse eller musik.
Der vil blive lagt vægt på, at du har viden om – og gerne praksiserfaring med – de mange målgrupper i det pædagogiske felt, fx inden for det social- og specialpædagogiske felt.
Som underviser forventer vi, at du:
Vi ser også gerne ansøgere med en ph.d.-uddannelse, da vi på instituttet gennemfører praksisnære forsknings- og udviklingsprojekter inden for det pædagogfaglige område. I så fald kan man forvente at blive knyttet fast til et forskningsprogram.
Om os
På Pædagoguddannelsen Campus Nordsjælland bliver du en del af en samarbejdende og vidensdelende kollegagruppe, hvor vi både arbejder i faste og skiftende teams afhængig af opgaven - og med plads til at eksperimentere med nye undervisningsformer.
Sammen har vi fokus på, og bidrager til, et spændende og udfordrende arbejds- og studiemiljø og værdsætter at have en tæt og daglig kontakt til de pædagogstuderende med blik for at styrke fællesskaberne omkring pædagoguddannelsen. Omgangstonen er afslappet, pragmatisk og uformel, og hos os får du et fleksibelt arbejdsliv med en høj grad af indflydelse på arbejdsopgaverne, gode sociale rammer og sociale arrangementer – og med masser af plads til gode grin på kontoret eller ved kaffemaskinen.
Din arbejdsplads vil til dagligt være på Campus Nordsjælland, Carlsbergvej 14, 3200 Hillerød, men undervisning/møder og lignende kan også foregå på Campus Carlsberg, Humletorvet 3, 1799 København V. Vi er en samlet professionshøjskole og samarbejder tæt om vores pædagoguddannelse.
Ved Institut for Pædagoguddannelse er vi samlet set ca. 4.000 studerende og ca. 230 ansatte.
Løn- og ansættelsesvilkår
Du bliver ansat som adjunkt eller lektor med start den 01-08-2025. Arbejdstiden er på 37 timer om ugen.
Du bliver ansat i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og relevant organisation og med udgangspunkt i Bekendtgørelse nr. 414 af 27. april 2025 om stillingsstruktur for undervisere ved erhvervsakademier, professionshøjskoler m.fl.
Ansættes du som adjunkt, vil du indgå i KP's lektorkvalificeringsforløb.
Ansættelse som lektor forudsætter positiv lektorbedømmelse efter bekendtgørelsen om lektorkvalificering, jf. Bekendtgørelse nr. 413 af 27. april 2025.
Ved ansættelse som lektor lektorbedømt før 2013-stillingsstrukturen sker ansættelse som udgangspunkt på hidtidige centralt fastsatte løn- og ansættelsesvilkår. Afhængig af de konkrete omstændigheder vil fornyet lektorbedømmelse efter den aktuelle stillingsstruktur (fast-track ordningen) eventuelt kunne aftales.
Arbejdspladsen er beliggende på Carlsbergvej, 14, 3400 Hillerød.
Vil du vide mere?
På Københavns Professionshøjskole uddanner vi studerende til meningsfulde arbejdsliv, hvor de møder andre mennesker, og gør en konkret forskel for dem. Vi ser det som vores fineste opgave og vores strategiske vision, at vi sammen med vores omverden vil uddanne fagprofessionelle, der lykkes i og sammen med praksis.
Læs mere om Københavns Professionshøjskole og vores strategi på www.kp.dk og om KP som arbejdsplads på vores karriereside.
For yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte uddannelsesleder Bolette Pilegaard Graae på tlf.: +4520446213.
Interesseret?
Send din ansøgning, CV og eksamensbeviser via ansøgerknappen senest den 31-05-2025.
Vi forventer at afholde samtaler i uge 24.
Københavns Professionshøjskole skeler hverken til køn, alder, etnicitet eller lignende, men alene til kompetence og talent. Vi forsøger at minimere bias i rekrutteringsprocessen og opfordrer derfor til, at du undlader at vedhæfte profilbillede i CV/ansøgning.
_________________________________________________________________________________________
Københavns Professionshøjskole er med mere end 20.000 studerende og 1.800 ansatte en af de største videregående uddannelsesinstitutioner i Danmark.
På Københavns Professionshøjskole uddanner vi pædagoger, sygeplejersker, lærere, socialrådgivere, fysioterapeuter, jordemødre og mange flere.
Sammen med vores samarbejdspartnere vil vi sætte nye standarder for professionsuddannelse, forskning, udvikling og efter- og videreuddannelse inden for skole og pædagogik, sundhed og velfærd, ledelse og forvaltning.