adapa flexibles Denmark i Bjert søger Produktions- og procestekniker til plastproduktion

fuldtid
adapa flexibles Denmark i Bjert søger Produktions- og procestekniker til plastproduktion
  • Har du stor materiale erfaring med plast og et detaljeret kendskab til råvarer og recepter?
  • Brænder du for at optimere processer og være tæt på produktionen – og samtidig bidrage til udvikling og test af nye løsninger?

Så er du måske vores nye produktions- og procestekniker hos adapa flexibles Denmark Bjert.

Om stillingen

I denne rolle bliver du en nøgleperson i vores produktion, hvor du både arbejder med drift, test og procesoptimering. Du vil få en bred kontaktflade i organisationen og er med til at sikre, at vi hele tiden udvikler og forbedrer vores processer, med effektiv råvareanvendelse og reduktion af spild.

Dine opgaver vil bl.a. være at:

  • Opsætning, drift og optimering af plastproduktionsudstyr, primært ekstrudering
  • Opdatering og fornyelse af recepter med fokus på versionering, sporbarhed og effektiv råvareanvendelse
  • Dokumentation af det udførte arbejde, herunder test og forsøg
  • Være ansvarlig for effektive testkørsler af nye recepter samt optimering af disse i samarbejde med R&D, produktionen og vedligehold
  • Udarbejde og vedligeholde setup-vejledninger til produktionsstart
  • Fejlsøge og yde teknisk support ved produktionsstop eller kvalitetsafvigelser
  • Deltage i produktudvikling og procesforbedringer i tæt samarbejde med udviklingsafdelingen
  • Bidrage til kvalitetsarbejde, herunder dokumentation, reklamationer og afvigelseshåndtering (internt og eksternt)
  • Deltage aktivt i sikkerhedsarbejdet – inkl. sikkerhedsrunderinger, forebyggende indsatser, sikker adfærd og korrigerende handlinger
  • Udføre rapporteringsarbejde efter aftale og bidrage til opfølgning på projekter og forbedringstiltag
  • Deltage i og drive produktionsprojekter, herunder implementering af nye materialer og teknologier

Vi er 40 medarbejdere i adapa flexibles som hjælper hinanden i dagligdagen, du vil også indgå i samarbejde på tværs af organisationen og kunne bidrage i andre områder ved spidsbelastning, ferie og sygdom.

Om dig

Du kommer med et detaljeret kendskab til råvarerne samt formulering af recepter til fremstilling af plast.

Vi forestiller os, at du har en uddannelse som f.eks. plastmager, produktionsteknolog, procestekniker eller lignende.

Vigtigst er, at du har erfaring med plastproduktion og gerne med ekstrudering. Du har lyst til at arbejde både praktisk og udviklingsorienteret, og at du nyder at nørde produktsammensætninger og processer for at optimere disse.

Derudover lægger vi vægt på, at du:

  • Har erfaring med testkørsler og optimering af produktionsprocesser
  • Har kendskab til forskellige plastmaterialer og forståelse for kvalitetsstyring
  • Gerne har kendskab til genanvendelse af plast og miljø- og sporbarhedskrav
  • Trives i tværfaglige og internationale samarbejder
  • Har lyst til en rolle, hvor du både kan tage ansvar og bidrage bredt, hvor der er behov

Om adapa flexibles Denmark Bjert

Vi er en del af adapa group, en international koncern og førende leverandør af bæredygtige emballageløsninger. Hos os i Bjert er vi en mindre organisation med flad struktur, hvor samarbejde, åbenhed og et afslappet arbejdsmiljø er en naturlig del af hverdagen.

Vi har fokus på innovation og udvikler fleksible emballageløsninger, der ikke kun opfylder kundernes behov, men også bidrager til at reducere miljøpåvirkningen i emballageindustrien. Som en del af vores team får du tæt kontakt til kolleger i Bjert og samarbejdspartnere i vores søsterselskaber rundt omkring i Europa.

Vi tilbyder

  • En varieret og udfordrende hverdag med ansvar og indflydelse
  • Et stærkt fællesskab i en mindre virksomhed med korte beslutningsveje
  • Et arbejdsmiljø præget af sikkerhed, samarbejde og udvikling
  • Muligheden for at arbejde med bæredygtige og innovative plastløsninger
  • Samarbejde i et internationalt netværk i en virksomhed i vækst

Interesseret?

Dit RekrutteringsTeam hjælper med denne rekruttering, har du spørgsmål til jobbet, er du meget velkommen til at kontakte Rekrutteringsspecialist Heidi Dalkjær Simonsen tlf. 51 88 08 04 eller på mail heidi@rekrutteringsteam.com.

Vi ønsker jobbet besat så hurtigt som muligt, så send gerne dit CV allerede i dag. Vi venter selvfølgelig gerne på den rette kandidat.

Log ind