Activation Specialist Assistant søges til RelationMedia A/S

fuldtid
Activation Specialist Assistant søges til RelationMedia A/S
  • RELATIONMEDIA A/S
  • Godthåbsvej 79, 8660 Skanderborg

Er du klar til jobbet, der kombinerer dine evner som booker, aktivitetskoordinator og relations skaber? Er du dygtig til at kommunikere på en troværdig måde, der gør det let for dig at opbygge relationer, selv på afstand? Kan du jonglere flere opgaver samtidigt og holde hovedet koldt i travle øjeblikke? Så er du måske den nøglespiller, vi søger i vores team hos RelationMedia A/S med opstart den 1. juni 2025 eller hurtigst muligt efter aftale.

Som Activation Specialist Assistant vil du være bindeleddet mellem flere afdelinger på tværs af organisationen. Du vil spille en central rolle i, at vi lykkedes med vores aktiviteter i og uden for butik. Du vil få ansvaret for kommunikation med vores freelancepersonale og fungere som indledende kontakt, når telefonen ringer. Herudover vil du assistere projektledere med diverse aktiviteter, hvor du vil få hands-on erfaring med eksekvering af aktiviteter i og uden for butik.

Vi tilbyder en spændende rolle i en kreativ og dynamisk virksomhed, hvor du vil få mulighed for at udvikle dig og bygge værdifulde relationer på tværs af organisationen. Du vil være en vigtig del af vores hus, der sammen arbejder for at skabe enestående kundeoplevelser i og uden for butikkerne.

Dine opgaver vil inkludere:

· Booke freelancere (brandere) på opgaver

· Daglig medarbejderpleje og opfølgning på vores freelancepersonale

· Medvirke til at nyansatte freelancere (brandere) kommer godt fra start

· Tværorganisatoriske opgaver, herunder at bidrage til at aktiviteter og events gennemføres gnidningsfrit

· Tæt samarbejde og dialog med HR

· Du er indstillet på, at der kan forekomme aften- og weekendarbejde ved særlige arrangementer


For at trives i denne rolle, skal du have følgende kvalifikationer:

· Evnen til at skabe resultater og sikre effektiv opgavehåndtering

· Stærke kommunikative færdigheder

· Teknisk kendskab og hurtig til at lære nye systemer

· Evnen til at bevare overblikket, selv i hektiske situationer


Hvem er du?

· Udadvendt, positiv og smilende, som smitter selv gennem en telefon

· Struktureret

· God til at skabe relationer - også på distancen

· Opsøgende og proaktiv

· Du er indstillet på, at dele af dine arbejdsdage er telefoniske samtaler med vores freelancepersonale

· Du kan starte i stillingen den 1. juni 2025 og senest den 15. juni 2025

· Erfaring fra lignende stillinger med relations skabende telefondialoger er et plus


Arbejdstid og -sted:
Stillingen tilbyder en fleksibel arbejdstid på 37 timer ugentligt på vores kontor i Skanderborg. Stillingen er ledig fra den 1. juni 2025 eller hurtigst muligt efter aftale.

Lyder stillingen som noget for dig? Så send din ansøgning og CV til job@relationmedia.dk og skriv ”Activation Specialist Assistant” i emnefeltet. Vi afholder jobsamtaler i uge 21 og 22 og afslutter processen, når vi har fundet den rette kandidat. Vi glæder os til at læse din ansøgning!

Spørgsmål? Kontakt CFO/HR ansvarlig Magnus Dalsgaard på telefon: 21 12 44 70 eller mail: Md@relationmedia.dk.

Log ind