Accounting & Payroll Specialist til vores Finance-team i Aarhus Lufthavn.
Lokation: Aarhus Lufthavn / Hybrid
Ansøgningsfrist: Snarest muligt
Brænder du for tal, struktur og præcision – og trives du i et internationalt og dynamisk miljø? Vil du være en del af en virksomhed i vækst, hvor du får ansvar, fleksibilitet og gode kolleger? Så er du måske den Accounting & Payroll Specialist, vi søger hos GreyBird Aviation Group.
Om GreyBird Aviation Group
GreyBird Aviation Group er en af Europas førende flyveskoler med hovedkontor i Aarhus og aktiviteter i flere europæiske lande. Vi uddanner professionelle piloter og er i konstant udvikling med fokus på kvalitet, sikkerhed og innovation. Vores økonomiafdeling spiller en central rolle i at sikre overblik og stabilitet – og nu har vi brug for dig til at styrke vores team.
Hvem er vi?
I Finance hos GreyBird Aviation Group er vi et dedikeret og ambitiøst team med forskellige baggrunde – fra revisionsbranchen, controlling i internationale virksomheder og operationel økonomistyring i luftfartsindustrien. Vi kombinerer vores erfaringer for at skabe et stærkt fagligt miljø, hvor vi hele tiden udfordrer og løfter hinanden.
Vi har et tæt samarbejde, hvor sparring og videndeling er en naturlig del af hverdagen, og hvor vi står sammen om at nå vores mål og deadlines – uden at gå på kompromis med kvaliteten. Vi tror på, at stærke relationer giver bedre resultater, og derfor prioriterer vi både det faglige og det sociale fællesskab.
I hverdagen mødes vi over frokosten, og indimellem samles vi til hyggelige arrangementer. Vi har det sjovt sammen – og vi tager ansvar for, at det også er rart at gå på arbejde.
Dine opgaver
Du bliver en del af Accounting/Finance-team og får en alsidig rolle med fokus på de daglige bogføringsopgaver og finansiel drift. Dine primære ansvarsområder bliver:
Daglig bogføring og opfølgning i finanssystemet
Håndtering af kreditor- og debitorbogholderi
Afstemning af bank og balancekonti
Betaling af leverandørfakturaer
Måneds- og kvartalsafslutninger i samarbejde med controllere og CFO
Løbende ad hoc-opgaver og assistance til økonomiteamet
Lønkørsler
Hvem er du?
Du har erfaring fra en lignende rolle som bogholder, regnskabsassistent eller økonomimedarbejder
Du har styr på regnskabsprincipper og arbejder struktureret og detaljeorienteret
Du er vant til at arbejde i økonomisystemer og har gode IT-kompetencer – gerne med erfaring i E-conomic, Microsoft 365 og evt. Excel
Du arbejder selvstændigt, men trives også med samarbejde og sparring
Du taler og skriver dansk og har en grundlæggende forståelse for engelsk
Vi tilbyder:
En hverdag i en ambitiøs og international virksomhed
Et spændende job med stort ansvar og selvstændighed
Gode kolleger, som glæder sig til at byde dig velkommen
Et uformelt arbejdsmiljø med højt til loftet og kort vej til ledelsen
Gode muligheder for faglig og personlig udvikling
Fleksible arbejdstider og mulighed for hybridarbejde
Attraktiv lønpakke
Interesseret?
Send din ansøgning og CV snarest muligt – vi afholder samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet den rette.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Finance Director, Emil Johansson på tlf. +45 25 29 41 08 - Ansøgning og CV sendes via "Apply now" knappen.
Vi glæder os til at høre fra dig!