Naturstyrelsen Blåvandshuk arbejder med projekter til udtagning af lavbundsjord og til forbedring af vandmiljøet, og søger derfor en engageret medarbejder til vores team. Kunne du tænke dig at indgå i arbejdet med at omlægge Danmarks areal i forlængelse af aftalerne i Grøn Trepart, samtidig med at du får mulighed for at arbejde på en af Danmarks smukkeste arbejdspladser? Vil du have ansvar, selvstændighed og prøve kræfter med at gennemføre store naturprojekter? Så læs her.
Naturstyrelsens har en stor opgave med at realisere lavbundsprojekter, som en del af Danmarks indsats for klima og bidrager også til vådområdeindsatsen. Naturstyrelsen er én af hovedaktørerne i udtagning af lavbundsjord, og vi mangler derfor en engageret og kompetent medarbejder, der kan arbejde med projekterne på Naturstyrelsen Blåvandshuk.
Om jobbet Vi søger en projektleder, som primært skal arbejde med klima-lavbundsprojekter og vådområdeprojekter i NST Blåvandshuks lokalområde, som dækker Fanø og Varde Kommune, samt den sydlige del af Ringkøbing-Skjern Kommune.
Du vil blive en del af vores team, som har et tæt samarbejde med Naturstyrelsens faglige netværk af projektledere og -medarbejdere. Dine arbejdsopgaver vil hovedsageligt være at sikre gennemførelse af klima-lavbundsprojekter, men også andre opgaver inden for enhedens arealportefølje kan blive en del af dit arbejdsområde hos os.
Da Naturstyrelsen er i gang med projekter i hele landet, skal du være indstillet på i en kortere eller længere periode at hjælpe til på andre af styrelsens lokale enheder. I jobbet kan du forvente samarbejde med medarbejdere fra mange forskellige faggrupper i Naturstyrelsen. Du vil få engagerede kolleger, hvor samarbejdet er præget af gensidig tillid og respekt med faglige ambitioner og godt humør.
I alle Naturstyrelsens projekter indgår forskellige eksterne samarbejdspartnere, som kommuner, interesseorganisationer, private lodsejere og landbrugere og andre borgere. Du får et selvstændigt job, hvor det forventes, at du kan fungere som Naturstyrelsens repræsentant og stå for kommunikation og samarbejde med alle typer interessenter, foruden styring og dialog med rådgivere og entreprenører.
Din profil Vi lægger vægt på, at du har:
- En relevant akademisk baggrund, som f.eks. biolog, ingeniør eller landinspektør.
- Stærke naturfaglige kompetencer og teknisk forståelse.
- Indsigt og overblik over de væsentligste lovgivnings- og myndighedsmæssige forhold inden for natur, vand, miljø og fysisk planlægning.
- Gode IT-kundskaber, særligt inden for QGIS.
Det vil tælle positivt med erfaringer inden for:
- Offentlig forvaltning og administration.
- Projektledelse af naturprojekter eller lign.
- Lodsejerkontakt og samarbejde med forskellige interessentgrupper.
- Landbrug i bred forstand.
Vi forudsætter desuden, at du:
- Har gåpåmod og er omstillingsparat.
- Er god til at skabe gode relationer.
- Er loyal og stærk til kommunikation og samarbejde.
- Er en god formidler.
- Har lyst og vilje til fortsat at udvikle dine kompetencer.
- Er en god kollega, der stiller din viden til rådighed i samarbejdet.
Vi tilbyder Du vil få arbejdsplads på Naturstyrelsens lokale enhed Blåvandshuk på skovridergården ”Ålholt” i skoven ved Oksbøl og blive en del af Naturstyrelsens netværk for store naturprojekter, hvor alle hjælper hinanden til at opnå de fælles mål for Danmark.
Du vil få afvekslende og udviklende dagligdage med mulighed for kompetenceudvikling.
Om os Naturstyrelsen Blåvandshuk er en af de 16 forvaltningsenheder, der sammen med hovedkontoret i Randbøl udgør Naturstyrelsen.
På Blåvandshuk arbejder vi primært med friluftsliv, naturpleje, naturgenopretning og naturnær skovdrift for at sikre et rigt og varieret natur- og dyreliv. Særligt for vores arealer er de store, kystnære klitheder og nogle af landets største, sammenhængende engarealer såsom Skallingen, Tipperne og Skjern Enge. Vi arbejder med at skabe gode muligheder for naturoplevelser og friluftstilbud til borgere og de rigtig mange turister. Desuden varetager enheden jagtforvaltningen for et område dækkende fra Fanø til Skive, Schweiss-registret samt det nationale Mårhundeprojekt.
Løn- og ansættelsesvilkår Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst mellem Finansministeriet og en række Akademiker-organisationer for akademikere i staten (Akademiker-overenskomsten) eller i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Skatteministeriet og Lærernes Centralorganisation og CO10 Centralorganisationen af 2010 (LC/CO10-fællesoverenskomsten) samt tilhørende organisationsaftale for Skov- og landskabsingeniører.
Ansættelsesområdet er Ministeriet for Grøn Trepart med tilhørende institutioner.
Arbejdssted er Naturstyrelsen Blåvandshuk, Ålholtvej 1, 6840 Oksbøl.
Der må forventes enkelte arbejdsdage på andre enheder, svarende til gennemsnitlig 1 dag om ugen.
Stillingen er på 37 timer pr. uge.
Det er et krav, at du har kørekort til personbil.
Stillingen søges besat pr. 1. august 2025 eller snarest muligt derefter.
Yderligere oplysninger Såfremt du ønsker yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte skovrider Peder Bach Thøgersen på tlf. 2141 8646.
Sådan søger du stillingen Du søger stillingen online ved at sende din ansøgning, CV, uddannelsesbevis m.m. senest den
11. juni 2025 kl. 12.00.
Der forventes afholdt samtaler i Naturstyrelsen Blåvandshuks lokaler den 18. juni 2025.