AC-medarbejdere til beskyttelse af Danmarks drikkevand (2 stillinger)

fuldtid
AC-medarbejdere til beskyttelse af Danmarks drikkevand (2 stillinger)
  • MILJØSTYRELSEN
  • Tolderlundsvej 3, 5000 Odense
Har du lyst til at varetage en vigtig samfundsmæssig opgave på miljøområdet med at sikre rent drikkevand i fremtiden, og kan du sikre en effektiv forvaltning af tilskud i dialog med kommunerne. Så er du måske en af vores nye kolleger. Vi søger nye kolleger, der kan varetage forvaltning af tilskud til at frikøbe arealer for at beskytte grundvandet og dermed vores vigtige ressourcer af drikkevand.

Kolleger til arbejdet med tilskud og tilsyn
Regeringen har sammen med en aftalekreds i Folketinget afsat 206 mio. kr. til at fortsætte Drikkevandsfonden, der giver tilskud til at frikøbe arealer for at beskytte grundvandet (se link til inspiration). Tilsvarende har Folketinget afsat 110 mio. kr. til en PFAS-tilskudspulje. Den skal yde hjælp til vandforsyninger, der får store udgifter, fordi de skal rense vand som indeholder PFAS (se link til inspiration). Vi søger kolleger, der kan hjælpe med at forvalte disse puljer på korrekt og effektiv vis – sammen med det team, som allerede nu arbejder med tilskud på vandområdet.

Plantilsynet er organisatorisk placeret i samme medarbejdergruppe som tilskudsarbejdet. Plantilsynet varetager de nationale grundvandsinteresser og fører tilsyn med kommunernes planlægning for potentielt grundvandstruende aktiviteter. Arbejdet indebærer f.eks. at indgå i dialog med kommunerne om at sikre, at en planlagt arealanvendelse er i overensstemmelse med de nationale grundvandsinteresser (se link til inspiration)

Endelig vil du indgå i det generelle beredskabsarbejde i Vandforsyningsenheden. Regeringen har nyligt udgivet et Nationalt Risikobillede 2025 (se link til inspiration). Drikkevand er en kritisk fødevare og spildevandshåndtering en kritisk samfundsopgave. Derfor er alle medarbejdere i Vandforsyning vigtige i det løbende arbejde med at sikre Danmarks beredskab i tilfælde af kriser.

Din Profil
Vi forventer, du

  • Har samfundsvidenskabelig uddannelse på bachelor- eller kandidatniveau med erfaring fra dansk forvaltning. Andre uddannelsesbaggrunde er også relevante i kombination med stærk forvaltningserfaring.
  • Er en dygtig formidler både i skrift og tale, som kan oversætte kompliceret stof og svære processer til håndterbare forvaltningsforløb.
  • Kan inddrage og etablere kontakt til relevante aktører og sikre et tæt og godt samarbejde i sagsgangene.
  • Er grundig og systematisk, så opgaverne kvalitetsmæssigt er helt i top.
  • Har digitale kompetencer og er vant til at inddrage digitale værktøjer i din hverdag. Kompetencer inden for GIS-software er bestemt en fordel.
  • Er både omhyggelig og initiativrig.
Du trives i vekselvirkningen mellem arbejdet for de længere strategiske sigtelinjer og hurtigere fokuserede arbejdsforløb.

Dine kollegaer er fagligt dygtige med uddannelser som f.eks. landinspektør, ingeniør, dyrlæge, jurist, statskundskab, geolog, geograf, analysekemiker m.fl. Videndeling er en naturlig del af arbejdsgangen i teamets mange tværfaglige opgaver.

Vores enhed
Miljøstyrelsens enhed for Vandforsyning administrerer, forvalter og sikrer det faglige grundlag for regler om spildevands- og drikkevandsforsyning samt rotter, svømmebade og badevand. Vi vejleder kommuner, virksomheder og borgere om reglerne, og vi leverer et fagligt grundlag for regeringens politikudvikling og strategiske valg på området. Vi arbejder desuden med opbygning og formidling af viden på vand- og spildevandsområdet, herunder internationalt i form af bidrag til strategiske sektorsamarbejde med andre lande og med faglige bidrag til vandeksportstrategien. Mange opgaver løses i samarbejde med andre enheder i Miljøstyrelsen og i dialog med vandforsyningsbranchen og andre interessenter på området. Vandforsyningsenheden består af 43 medarbejdere i tre teams under ledelse af to funktionsledere og to kontorchefer.

Vi tilbyder
En spændende stilling i en veletableret enhed, der har fokus på at gøre en forskel for kvaliteten af spildevand, drikkevand, svømmebade og badevand. Vi er en pendlervenlig arbejdsplads med flextid og mulighed for hjemmearbejde og vi tilbyder et miljø, hvor hverdagen veksler mellem koncentreret sagsbehandling og mere strategisk arbejde på miljøområdet. Dine kolleger er fagligt kyndige og barren er sat højt. Der er rig mulighed for sparring med kollegaer.

Dagligdagen er præget af opgaveløsning, men vi er også en social arbejdsplads med masser af humor og et arbejdsmiljø, hvor der er plads til fælles morgensang, en hyggesnak over kaffen eller til fredagsbar. Både som nyansat og erfaren medarbejder er der rig mulighed for at lære organisationen at kende ved at deltage i en af personaleforeningens mange arrangementer uden for arbejdstid. Du kan være med i kunstforeningen, gå til yoga eller snuppe en tur med din kollega på Odense fjord i en af personaleforeningens kajakker.

Løn og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og en række akademikerorganisationer for akademikere i staten (Akademiker-overenskomsten).

Ansættelsesområdet er Miljø- og Ligestillingsministeriet med tilhørende institutioner.

Tjenestestedet vil være i Odense C, vores hovedadresse er på Tolderlundsvej 3. I juni flytter vi til Lerchesgade 35, som også er tæt på Odense Banegård.

Der er tale om en stilling på 37 timer, der kan dog være mulighed for deltid, ned til 30 timer.

Ansættelse pr. 1. august 2025.

Yderligere oplysninger
Hvis du vil vide mere, er du velkommen til at kontakte kontorchef Thomas Emil Jensen, mobil 2119 4395, eller funktionsleder Hans Peter Birk Hansen,
mobil 2199 6181.

Sådan søger du stillingen
Du søger stillingen online ved at sende din ansøgning, CV og eksamensbevis m.m. senest d.
9. juni 2025.

Vi planlægger at holde samtaler d. 17 juni.

Du kan forud for en evt. samtale blive bedt om at udfylde tests og/eller forberede en case.

Log ind