AC-medarbejder til Erasmus-administration

fuldtid
AC-medarbejder til Erasmus-administration
  • Aarhus Universitet
  • 8000 Aarhus C
Har du interesse for administrative opgaver med høj kompleksitet, flair for tal og IT samt stærke kommunikative evner på både dansk og engelsk? Så er det måske dig, vi søger som ny kollega til International Uddannelse.
 

Om stillingen

Stillingen er placeret i Afsnit for Mobilitet og Uddannelsessamarbejde, som består af 10 medarbejdere og en afsnitsleder. Afsnittet hører til under International Uddannelse, der i alt har 26 medarbejdere.

Du bliver en del af Erasmus-teamet med tre medarbejdere, som sammen varetager administrationen af det europæiske udvekslingsprogram, Erasmus+, herunder tildeling af stipendier til AU-studerende på studie- eller praktikophold i udlandet.

Dine opgaver vil bl.a. være:
  • Beregning og tildeling af Erasmus-stipendier til AU-studerende
  • Udbetaling af stipendier og kontrol af dokumentation
  • Ansøgning om og afrapportering af bevillinger
  • Opsætning af ansøgningsformularer, automatiseringer og databehandling
  • Afholdelse af informationsmøder og webinarer for studerende
  • Information om Erasmus-programmet på relevante platforme
  • Vejledning af studerende

Erasmus+ er omfattet af et detaljeret regelsæt, hvor stipendierne varierer afhængigt af fx destination, rejsemåde og særlige behov. Du skal kunne overskue en stor bevilling på ca. 3 mio. euro årligt, omsætte Erasmus-reglerne til praksis og formidle dem klart til studerende.

Vi anvender både EU’s Beneficiary Module og AU’s eget system, MoveON, til den daglige administration. Der er brug for en kollega, som både trives med rutineopgaver og kan håndtere mere teknisk systemarbejde, fx opsætning af ansøgningsformularer og automatiseringer samt overførsel af data mellem de forskellige systemer.
 

Vi søger en kollega, der

  • har en relevant akademisk uddannelse (du må gerne være nyuddannet).
  • arbejder struktureret, er detaljeorienteret og selvstændig.
  • trives med tal og IT-systemer.
  • kommunikerer professionelt og let forståeligt på dansk og engelsk.
  • er imødekommende og sætter pris på kontakten med studerende.
  • har mod på at holde oplæg og webinarer, primært på engelsk.



Løn og ansættelsesvilkår


Ansættelse sker efter overenskomst mellem Finansministeriet og Akademikere i Staten.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte afsnitsleder Mette Brandenborg på mail: mb@au.dk.

Samtaler forventes afholdt i uge 25 eller 26.

Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en ressource og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge.

Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside.
 


Om Aarhus Universitet

Aarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 38.000 studerende og 8.300 medarbejdere med en årlig omsætning på 7,0 mia. kr. Læs mere på www.au.dk


Log ind